Lørdagstraver: Besøg Lille Tilde i Vallensbæk Mose (tidligere annonceret til 3/10-26)
På denne tur i Vallensbæk Nord skal vi besøge Lille Tilde. Hun er en af Thomas Dambos trolde og en af ”De 6 Glemte Kæmper” på Vestegnen. Gæsteturleder er Lisbeth Isbrandt, som viser os sit nærområde, denne gang i jævnt terræn. Lille Tildes granskov har været angrebet af biller og svampe; derfor blev turen udsat. Men nu er det forår, og Lille Tilde må modtage gæster igen!
Vi vil gå en rolig tur langs Tueholm Sø, hvor vi også vil holde en pause og nyde udsigten over søen. I kiosken ved søen er det muligt at købe is, kaffe og andre drikkevarer.
Turen er ca. 6,5 km. Sværhedsgrad: Blå/4-4,5/7. Vi mødes foran badekarret – se billedet herunder.


Alle fotos: Lisbeth Isbrandt
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).