Lørdagstraver i Vanløse – fra landsby til storbykvarter
Vanløse er i dag et af Københavns yngste storbykvarterer, men området har rødder langt tilbage i historien
Foto: Damhussøen
Da Vanløse blev indlemmet i Københavns Kommune, var store dele af området stadig åbne marker, og først efter 1. verdenskrig blev landskabet gradvist omdannet til den forstad, vi kender i dag. Kun Damhussøen og de omkringliggende grønne områder minder om det oprindelige landskab.
Vi starter denne tur ved Vanløse Station og går gennem bydelens forskellige boligområder, fra etagebyggeri og rækkehuse til nogle af Vanløses mest attraktive villakvarterer med imponerende arkitektur.
Turen går videre til Damhussøen, hvor vi nyder de grønne omgivelser og udsigten over søen. Omtrent halvvejs holder vi en kort pause, hvor der er mulighed for at nyde den medbragte forfriskning/snack.
Herefter fortsætter vi turen om søen og tilbage gennem Vanløses boligkvarterer til Vanløse Station.
Tempo: 4,5-5 km/t
NB! Turen slutter mellem 16 og 16.30
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).