Lørdagstraver: Kunsten og naturen på landstedet “Friheden”, Høsterkøb
En eksklusiv mulighed for at se landart værkerne og det private natur- og parkområde på Høsterkøbs største ejendom.
Frihedens adresse er: Høsterkøbvej 65, 2970 Hørsholm. Vandreturen starter herfra kl. 13:15. Turlederen kommer med Bus 197 fra Birkerød.
Foto: Gunver Larsen
Har du altid drømt om at se, hvad der gemmer sig bag hegnet ind til den smukke ejendom i Høsterkøb? Så er det nu, du skal slå til. DVL Gentofte-Lyngby har nemlig opnået tilladelse til at give en unik rundvisning i det private park- og naturområde.
Glæd dig til at opleve:
- Kunst i landskabet: Kom forbi de markante landart værker, der er placeret rundt omkring i parken.
- Historisk arkitektur: Nyd kigget til den imponerende hovedbygning i italiensk herregårdsstil og de smukke, stråtækte staldbygninger.
- Beskyttet og urørt natur: Nyd en sjælden adgang til det 30 ha store private naturlandskab, der normalt er lukket for offentligheden.
Dette er en enestående chance for lokalhistorisk interesserede og naturelskere til at se bag hegnet til en af egnens smukkeste perler.

Foto: Gunver Larsen

Foto: Gunver Larsen
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).