Mærk historiens stier fra Gudenåens vugge
En naturskøn rundtur fra Tinnet krat, hvor vi forbinder tre af områdets mest markante spor: Gudenåstien, Rans Togt og Hærvejen.
Kom med på en 21 22 km lang rundtur i det midtjyske kildelandskab, hvor vi forbinder tre markante vandreruter i ét sammenhængende stræk. Turen er for dig, der vil have kilometer i benene i et jævnt tempo, mens vi passerer igennem nogle af områdets mest historiske landskaber.
Vi starter ved Gudenåens udspring i Tinnet Krat, og herfra er ruten delt op i tre etaper:
Gudenåstien: Første etape følger den spæde Gudenå gennem det bakkede kildelandskab, hvor Danmarks største å har sit udspring.
Rans Togt: Anden etape leder os ind på vandreruten, der er opkaldt efter sagnet om vikingehøvdingen Ran og hans hærgen i området.
Hærvejen: Sidste etape følger Danmarks ældste og mest berømte færdselsåre, som i århundreder blev brugt til hærtræk og kvægdrift, og som fører os tilbage mod start.
Turen gennemføres i et godt, moderat flow med indlagte pauser til madpakken, men uden deciderede guidede stop. Terrænet er varieret med både skovstier, grusveje og enkelte bakkede partier.
Sværhedsgrad: blå/4-5/22
Transport og samkørsel
Der opfordres til samkørsel til startstedet.
Fra Holstebro/Herning: Kommer du fra Holstebro-området, er der mulighed for at køre med turlederen fra samkørselspladsen ved Herning Nord. Kontakt turlederen for at aftale dette nærmere.
Fra andre områder: Har du brug for transport eller har ledige pladser i bilen fra andre steder i landet, er du velkommen til at skrive til turlederen.
Med offentlig transport: Der kører tog til Thyregod station fra både Vejle og Brande. Der er ingen busforbindelse fra stationen til startstedet, men kørsel det sidste stykke kan koordineres – kontakt turlederen på forhånd for at aftale afhentning.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).