Mini HolsteBro-runde
Har du lyst til en hyggelig og spændende 'brojagt'?

Efter vores HolsteBro-runde afholdt i oktober, tager vi nu runden og skærer den ned til en overskuelig mini-udgave på 7 km. Vi tager på ren brojagt og ser, hvor mange af Holstebros fine og gådefulde broer vi kan opspore undervejs!
Selve vandreturen slutter kl. 19.00, hvorefter der er mulighed for at blive og spise medbragt aftensmad sammen. Til dem, der bliver og spiser, byder vi på et stykke kage og kaffe/te som en hyggelig afslutning på arrangementet, der slutter kl. 20.00.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).