Mols Bjerge

En flot søndagstur i Mols Bjerge.

Sværhed: Rød/4-5/15

Vi starter i Femmøller lige overfor efterskolen, og lægger hårdt ud med en stigning op ad den Italienske Sti. Med flotte udsigter på toppen, fortsætter vi på Kirkestien og derefter til Agri Bavnehøj og forbi Agri Kirke. Vi holder vores frokostpause her, ved foden af Agri Bavnehøj. Så går vi videre ad endnu en flot sti til Trehøje, og ellers forbi Toggerbo og Tremosegård. Undervejs får vi flotte udsigter over Helgenæs og Ebeltoft Vig. Efter en kagepause afslutter vi turen ved at følge Kirkestien igen hele vejen ned igennem Femmøller by og tilbage til udgangspunktet.

Tempoet bliver jævnt, og vi tager god tid til at nyde udsigterne. Der er flere op- og nedstigninger på turen, men stierne er gode, og vi holder pauser, når der er behov for det.

Hunde medtages ikke.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…