Naturnationalpark Gribskov med sublim frokost og vilde naturoplevelser
I Naturnationalparken på 1.300 hektar finder vi storslået natur, sjældne arter og genoprettede søer. Er vi lidt heldige, kan vi måske se fiskeørnen.
Let kuperet rute, en god del på trampestier, min. 3 pauser.
Blå/4,5-5/24 (link til Sværhedsgrader), ca. 230 højdemeter, små fortællinger undervejs.
Max. 5 deltagere (se længere nede).
Turleder: Jørgen Rasmussen, 2057 8982
Foto: Naturstyrelsen – tak for lån.
Naturnationalparker kender ikke til ”restaffald” – ALT ”genbruges”.
Fra Mårum St. begiver vi os ud på den let kuperede ca. 24 km vandrerute med omtrent 230 højdemeter. Vi starter med en kort introduktion til Naturnationalparken inden turen fører os ud ad stier og små veje.
Der er min. 3 pauser undervejs, hvor vi finder gode steder at trække vejret og hvile benene. En af pauserne er et 45-60 minutters frokost-pit-stop (udenfor naturnationalparken).
Max. 5 deltagere, pris kr. 75 (prisen for 1 stk. valgfrit smørrebrød, som vi får serveret hos restaurant Fænrikshus).
Tilmelding:
Tidligst fredag den 2.Okt.2026 kld. 18.00 – skriv e-mail til joergen.r@proton.me, tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
Du får hurtigt svar med detaljer om tider, betaling mm., din tilmelding er dog først endelig når din betaling er registreret.
Jeg ser frem til at dele oplevelsen med dig 😊
Videoklip fra prøveturen afviklet umiddelbart efter indvielsen lørdag den 13.Sep.2026.
Kan dine støvler nu ikke deltage, så har du her:
GPX-filen (Udlæst fra Outdooractive)
Kan umiddelbart indlæses i de fleste GPS-Sytemer, så du og støvlerne selv kan vandre ruten – vil du have fortællingerne med, så skal du dog deltage.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).