Planetstien og Multistien – Korte ture
Planetstien er en ca. 3 km lang natur- og vandresti, der gengiver vores solsystem.
I 2014 fik to lærere på Bording Skole sammen med 6. årgang ideen til at beskrive vores solsystem i målestoksforhold 1:2 000 000 000. Dvs. at 1 m svarer til 2 mio. km. Vi går ud til Neptun, hvorefter vi tager den nye multisti retur til Jorden.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).