Polde-stien i Frøslev Plantage

Tag med på en dejlig tur i Frøslev Plantage, hvor I vil opleve en meget smuk speciel natur.
Der er store område med en meget fin afvekslende natur og muligheder for at se dyr og fugle. Frøslev Polde-stien er certificeret som en Europæisk Kvalitetsvandrerute LQT (Leading Quality Trail).

Foto: Orla Marcussen

Foto: Jytte Astrup Møller

Foto: Jytte Astrup Møller

Foto: Orla Marcussen

Vi mødes på parkeringspladsen som ligger på venstre side inden indgangen til Frøslevlejren. Turen starter kl. 10.00

Efter en lille information om Frøslev Polde-stien starter turen med, at vi går gennem plantagen og ind i Frøslevlejren, hvor der fortælles kort om lejrens historie. Vi fortsætter videre til den nordlige del Frøslev plantage, hvor der findes en ca. 4 km lang indlandsklit. Klitten er fuldstændig retlinjet og kaldes lokalt også for en polde. En klit er en bakke af sand, der dannes af vindens transport og aflejring af sandkorn. Sandkornenes størrelse er mellem 0,06 til 2 mm.

Videre på turen kommer vi til et område med klimper. En klimp er en sjælden type lav bakke med flad eller buet top, der er opstået ved vinderosion af våde sandklitter. Ordet klimp er et gammelt dansk ord for jordklump eller jordknold.

 Senere kommer vi til et stort område med lyng. Et meget smukt naturområde, hvor vi holder en lille pause for at nyde den fine natur.

Videre går turen til Ålemose vandsted, som er skabt af Frøslev egnens bønder. De har fjernet flyvesandet helt ned til de fandt vand. De havde brug for vand til deres dyr.

Fra Ålemose vandsted går turen tilbage til startstedet.

Praktiske oplysninger til turen:

Godt fodtøj og vandrestave, det er del ujævnheder på turen.
Sværhedsgrad: blå/3-4/10.
Rygning er ikke tilladt i Frøslev Plantage.
Har du hund med, skal den føres i snor.
Efter turen er der mulighed for et besøg på Frøslev museum.

Tjek DVLs hjemmeside inden du tager afsted i tilfælde af ændringer.

Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, kan du melde dig ind i Dansk Vandrelaug her med et halvårskontingent på 295 kr. Eller du kan købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay) – tilføj gerne afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).

Mødested på kort

Indlæser…