Rundtur til Høje Sandbjerg med stilleperioder
Turen går fra Holte Station gennem Geel Skov, langs Søllerød Sø, og via Rygaard Overdrev forbi Jakobsens Eg til Høje Sandbjerg. Tilbage langs Agersø og Løje Sø i Rude Skov til Holte Havn og stationen. Turen byder på en del stigninger, og tempoet er 4,5 – 5 km. Undervejs vil vi gå i stilhed i to perioder gennem skov.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).