Skjoldungestien fra Hvalsø til Roskilde

Skjoldungestien fra Hvalsø til Roskilde. Smuk og varieret tur. Sværhedsgrad: Blå/4,5-5/33

Vi mødes på Roskilde Station kl. 7.50, spor 1 (tjek rejseplanen, pt er afgang fra spor 1) og tager toget til Kirke Hvalsø kl. 7.59, hvor dagens lange vandretur begynder kl. 8.15.
Herfra venter 33 skønne kilometer tilbage til Roskilde Station – en tur med meget smuk natur, godt selskab og gode oplevelser undervejs. Du kan vælge at gå hele turen, eller gå fra ved Lejre Museum (se turen fra Hvalsø til Lejre)

Turen byder på noget af det bedste, Midtsjælland har at byde på. Undervejs går vi gennem blødt bakkelandskab, skove, åbne marker og forbi søer, åer og fjorde, så der hele tiden er noget smukt at nyde. Vi kommer også over de nye gangbroer ved Rørmosen, som giver turen lidt ekstra charme. Det er kort sagt en lang, smuk og afvekslende rute, hvor både ben og sanser bliver forkælet. Godt fodtøj anbefales, da enkelte strækninger kan være fugtige.

På en tur som denne skal der selvfølgelig også være tid til gode pauser. Efter ca. 7 km ved Avnsø holder vi en kort kaffepause, og efter ca. 14 km tager vi en velfortjent frokostpause ved Møllesø skov. Når vi når Lejre Museum efter knap 20 km, holder vi endnu en frokostpause for dem, der fortsætter mod Roskilde, kaffepause for dem, der går mod Lejre Station. Senere holder vi endnu en hyggelig kaffepause, når vi igen når Roskilde Fjord.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Type: Lang lørdag

Mødested på kort

Indlæser…