Sommervandring med krobesøg og fælles frokost – TILMELDING

Kom med på vores sommervandring med krobesøg og fællesfrokost. Vi kommer her så langt østpå i Kongernes Nordsjælland, som man næsten kan. Tag som altid gerne en gæst med på prøvetur.
Blå/4-5/10

Turen er på godt 10 km i moderat tempo og på gode stier. Vi starter ved Espergærde stationsbygning og går via Egebæksvang og Flynderupgård til Gurre kirke og Spidsbjerg. Her holder vi en lille pause. Derfra går vi gennem de grønne områder i Helsingør og ind til stationspladsen med udsigt til Kronborg.

Vi slutter turen af med besøg på den legendariske Borgerkroen, hvor der har været beværtning siden 1700-tallet og Sundtoldstiden. Stedet er på alle måder lidt af en tidslomme. På kroen får vi serveret 3 stykker uspec. smørrebrød, en øl/vand og slutter med en kop kaffe. Skulle der være nogen, der bliver fristet efter noget mere for egen regning – så står tjeneren helt sikkert til rådighed.

Når vi slutter af, så ligge stationen meget bekvemt lige ved siden af.

Turen koster 210,00 kr. (+gebyr) pr. person – med tilmelding og betaling, senest den 12. juli på: Link

Begrænset antal pladser. Først til mølle-princippet.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…