SPOR i Tirslund Plantage

Eftermiddagstur i Tirslund Plantage, hvor vi bl.a. oplever Tirslundstenen.
Grøn/4-5/5

Tirslund Plantage blev anlagt i 1891 og er Det danske Hedeselskabs 25 års jubilæumsplantage.
På turen kommer vi forbi Tirslundstenen, festpladsen og mindehøjen.
Tirslundstenen er en af Danmarks største vandreblokke. 16 m i omkreds og 3,5 m høj.
Festpladsen blev indviet i 1895 til minde om både Hedeselskabet og Enrico Dalgas, der døde året før.
Der er anlagt tre ruter i plantagen, og vi vandrer på dem alle.

SPOR er ruter, der i samarbejde med landmænd, lodsejere og frivillige kræfter byder på oplevelser i det åbne landskab.

Vi drikker vores eftermiddagskaffe ved borde og bænke ved festpladsen.
Der anbefales solidt fodtøj, idet der i enkelte områder kan være ret fugtigt.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…