Systofte Skov – Tingsted
Turen går fra Systofte skov via Bangsebro og Nordbyen til Tingsted. På tilbagevejen går vi gennem Systofte skov til startstedet.
En stor del af denne tur kommer til at foregå på asfalt. Dels mindre veje og dels asfalterede stier.
Vi skal mødes ved Systofte skov, og går så via Bangsebro og Nordbyen til Tingsted. Her skal vi ind og se Tingsted kirke, som er meget smukt dekoreret af Elmelundemesterens værksted. Fra kirken går vi tilbage mod startstedet, og slutter med at gå gennem Systofte Skov ud til hvorfra vi startede. Undervejs vil der blive fortalt både lidt nyere, noget ældre og noget gammelt lokalhistorie. Vi skal gå ca. 12,5 km.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).