Top(Mave)tur med 7 bjerge, 2 toppe, 1 gravplads og flere søer i Rude Skov
På denne tur går vi målrettet efter 7 markerede bjerge i Rude Skov. Bemærk at der indgår en del højdemeter.
Fra Holte St. går vi mod skoven og bestiger Holtekollen, går over Søllerød Kirkegård, Højbjerg, Høje Sandbjerg og Vildtfogedhøjen, over Hørsholm Kongevej til Lille Maglebjerg og Maglebjerg.
Så sætter vi retning mod Birkerød og Høbjerg med vandtårnet. Sidste top bliver Lansebakken, inden vi er tilbage i Holte.
Forvent et gangtempo på ca. 5 km/t.
Turen gennemføres i samarbejde med Københavns afdeling, turleder Abelone Løgstrup.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).