Vandretur ved Rudbøl, Gammel Frederikskog og Rudbøl Sø

Tag med på en frisk motionstur med start i Rudbøl og ud igennem Gammel Frederikskog til Nørremølle. Derfra går vi tilbage til Rudbøl på diget langs Vidåen og laver en sløjfe ud omkring Rudbøl Sø, før turen slutter.

Får ved Gammel Frederikskog. Foto: Hanne Kjeldbjerg

Vi mødes på p-pladsen i udkanten af den idylliske grænseby, som iøvrigt er den vestligst beliggende landsby ved den dansk-tyske grænse. Herfra går turen på lange lige strækninger i det betagende marsklandskab med kanaler og får i massevis.

Vi spiser frokost på halvvejen ved Nørremølle. Desværre er der hverken bord eller bænke, så frokosten skal måske indtages stående, hvis man ikke er heldig at finde en sten at sidde på. En del af turen foregår på diger, som er ujævne at gå på. Det kan derfor anbefales at medbringe stave.

Et kig ud ad diget på vejen tilbage mod Rudbøl. Foto: Hanne Kjeldbjerg

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Mødested på kort

Indlæser…