Vil du med en tur i skoven?
I højsommeren er skoven dyb og mørk og anderledes mystisk end på andre årstider. På denne tur skal vi vandre i den nordvestlige del af Grib skov og som sædvanlig kan deltagerne forvente nogle fortællinger undervejs.
Blå/3,5-4,5/12

En vandretur i den dybgrønne sommerskov er en helt anden oplevelse end på andre årstider. Denne tur går gennem Store Hessemose og gammel urørt skov, måske møder vi råger og fiskeørne? Der er også mulighed for at se og måske mærke mange forskellige insekter så husk myggespray og måske en kikkert ? Vi passerer steder hvor vores forfædre og mødre har levet deres barske liv og sat aftryk, som stadig kan anes i skovbunden. Måske skal vi et smut ind i Naturnationalparken, hvor hegn og låger nu er etableret og de første nye beboere er flyttet ind.
Hvis du kommer med tog, bemærk venligst at der er nødkøreplan på strækningen.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).