Vingesus på Hærvejen – magtens hovedvej gennem århundreder

Nyeste forskning indikerer, at runehugge-teknikker på Jellingestenen og den store Fæsteds-skats sammenfald med Jelling-dynastiets smykkemagere er vidnesbyrd om, at magtens centrum i vikingetiden under Gorm den Gamle hang snævert sammen med Hærvejens forløb ned gennem Sydjylland. Det skal vi blive klogere på, når vi sammen udforsker Kongernes Jelling og går i fodsporet af magtens mænd og kvinder samt folk og fæ fra Jelling til Læborg.


Turbeskrivelse: Hærvejens forløb har ikke været stationært gennem tiderne. Man var afhængig af, at man selv i de våde årstider kunne gå ad farbare ruter, hvorfor landskabet har spillet en afgørende rolle for Hærvejens forløb. Byer var fixpunkter, men forløbet forandredes gennem tiden. Derfor skal vi undervejs både orientere os i istidslandskabet, betragte landskabsforandringer, se brudstykker af original Hærvej og se 4 af runehuggeren Ravnunge Thues 6 runesten.

Daglig gennemsnitlig turlængde: 1.etape 9 km, 2.,3. og 4. etape 20 km

Sværhedsgrad: Grøn

Udrejsedato og -sted: 14.10.2024 kl. 11:00 Jelling Banegård.

Hjemrejsedato: 17.10.2024 Læborg Kirke.

Tilmeldingsfrist: 04.10.2024 kl. 23:59. Tilmelding sker ved at trykke på TILMELD nederst på siden og derefter følge skærmens anvisninger. 

Minimum antal deltagere: 5

Maksimum antal deltagere: 8

Pris i DKK pr. person: 4.995,00 kr. i delt db. værelse. Hvad får du: 4 dages vandring med guide hele vejen – en særlig tilrettelagt vandring på sporet af Hærvejen med fortælling om kultur- og naturhistoriske seværdigheder undervejs.

Guided rundvisning i Kongernes Jelling ved museumsinspektør, Henrik Nielsen. Entre til Jelling museum. 3 overnatninger i egen seng: vdobbeltværelse på Danhostel Vejle ved Haraldskær v4 pers hytte med køjesenge på Bindeballe Købmandsgård vdobbeltværelse i Fitting Ferielandsby vincl. linned, håndklæder og adgang til bad og toilet. mv. vVi fordeler os efter køn og ønsker inden for de muligheder, overnatningsstederne tilbyder. Enkeltværelse kan kun tilkøbes på Haraldskær og i Fitting mod et ekstratillæg – kontakt for info, rejseguide Martin Kaiser på 31958081.

Måltider: v3 gange morgenmad v3 gange madpakker inkl. frugt v3 gange aftensmad vKaffe eller tevand til termokanden v4 gange lidt sødt til kaffen, hvoraf dag 2 byder på Bindeballe Købmandsgårds store kaffebord.

1 års medlemskab af Dansk Vandrelaug* (værdi fra 200 kr.)

Hvad skal du selv medbringe eller købe undervejs: vMadpakke til dag 1 vVandresnacks vVand til vandringerne vDrikkevarer til måltiderne vTransport til Jelling og fra Læborg vTøj efter vejret til 4 dages vandring samt passende (vandtæt) fodtøj (turen indeholder i udgangspunktet ikke passager af pløre og søle, men det høje græs er meget vådt i tilfælde af regn) vToiletting vGodt humør.

Prisen skal betales ved tilmelding med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard eller Mobilepay.

Turleder: Martin Kaiser, Tlf.nr.: 31958081 e-mail: vingesus@makais.dk

Handelsbetingelser: Det indbetalte beløb refunderes kun i tilfælde af, at turen aflyses. Skulle det uheldige ske, at du er nødt til at melde afbud til rejsen, refunderes det indbetalte beløbet ikke, men du har ret til at finde en anden, der tager med i dit sted. Eventuelle transaktioner i forbindelse hermed er et mellemværende mellem parterne, og er DVL og rejselederen uvedkommende. Det forventes at rejsedeltageren har den fornødne forsikringsdækning i forhold til at deltage i en rejse i Danmark. *Turen afvikles som en rejse under Dansk Vandrelaug, hvorfor medlemskab er nødvendig for deltagelse. Ved tilmelding accepterer du derfor samtidig oprettelse af medlemskab af Dansk Vandrelaug. Medlemskabet er gældende et år.

TILMELD

Program:

Dag 1:            Etapens længde: 9 km primært ad asfaltvej

kl. 11.00        Vi mødes på Jelling Banegård og følges ad til Kongernes Jelling, hvor vi får en guidet tur ved museumsinspektør Henrik Nielsen, der fortæller om Jelling som kongsby, jellingedynastiet og ikke mindst Jellingestenen ”Danmarks dåbsattest”. Vi hører om de nyeste hypoteser om dens oprindelse, herunder hvem der har hugget ”kumlerne”.

Efter rundvisningen spiser vi vores medbragte madpakke, hvorefter der vil være ca. 1½ timer til på egen hånd at gå på opdagelse i museet. Jeg kan varmt anbefale at give dig tid til at hører fortællingen om kongerækken på 2. sal (fra Gorm til Magrethe II på 45 min.)

Kl. 14.00       Vi samles og går ad Hærvejen fra Jelling og mod syd. Vi går langs Fårup sø med ferskvands-vikingeskibet “Jelling Orm”, holder en kaffepause ved Jennum Brugs med mulighed for “optankning” og videre ned af bakke mod bunden af Vejle Ådal med Skibet Kirke, som har haft stor betydning for handlen op gennem Vejle Å i århundrede.

Vi når Danhostel Vejle, hvor vi overnatter. Resten af dagen er til fri disposition.

Briefing om morgendagen efter aftensmaden.

Dag 2:            Længde på etapen: ca. 20 km (afkortes hvis vejret ikke er med os), vi går på grusvej og trampestier.

Kl. 8.00          Morgenmad med smør-selv-smøremadpakke til turen.

Kl. 9.00          Pånær en afstikker til fantastisk natur i Vejle Å-dal, følger vi i dag den markerede Hærvejsskiltning, for på dagens rute at fokusere på det istidslandskab, vi går igennem, og samtidig undgå de meget trafikerede veje til Randbøl, hvor man kunne forestille sig, at Hærvejen oplagt ville være gået igennem. Vejle Å har desuden været både dyb og bred og har dermed været en naturlig vej for transport af varer, og den kunne tænkes at have haft en tilkobling til Hærvejen.

Så vi begynder dagens togt gennem Vejle Ådal på Bindeballestien de første 11 km. Her passerer vi DGI’s Hovedkontor og kommer til den 760 m lange Ravningebro fra Svends Tveskægs tid, hvor vi gør holdt, så der bliver tid til at studere det imponerende bygningsværk.

Herfra går vi op til Tørskind grusgrav, hvor vi spiser vores madpakker og bruger lidt tid på egen hånd ved Robert Jakobsens monumentane kunstinstallationer.

Vi vandrer videre langs toppen af Vejle Ådal, på det, der i folkemunde kaldes Fæstien – en af de mest betagende trampestier i Danmark. Herfra fortsætter vi langs Vejle Å, inden vi bestiger Runkenbjerg – en bakkeø fra den næstsidste istid, hvor der er et fascinerende udsyn over ådalens forløb.

Turen forsætter ad Bindeballestien til Bindeballe Købmandsgård, en kulturhistorisk perle for enden af Vejle Ådal. Her trakteres vi med deres berømte/berygtede overdådige kaffebord med op til 9 forskellige lagkager med kaffe ad libitum. Forventet ankomst ca. kl. 16.

Vi overnatter i hytter med køgesenge, 4 senge i hver hytte. Der er adgang til bad og toilet.

De søde piger i cafeen har lovet at lave aftensmad til os og drikkevarer kan købes i købmandsbutikken eller i cafeen også efter cafeens lukketid. Her bliver der rig lejlighed til at slappe af og måske tænde bål, hvis vejret tillader det.

Briefing om morgendagen efter aftensmaden.

Dag 3:             Etapelængde: 20 km – meget flad tur på

Kl. 8.00          Morgenmad (madpakkerne er smurt til os)

Kl. 9.00          Afgang mod Fitting.

Vi starter dagens etape med at følge Bindeballestien til Frederikshåb plantage. Vi krydser den asfalterede Hærvej for at gå “Langs egene”, der topografisk ligger på en strækning, der kunne forbinde den netop passerede Hærvej med Vorbasse Studevej. Vi går videre forbi den tilsandede landsby Rygbjerg, de smukke Syv-år-søer, hvor vandstanden afhænger af grundvandsspejlets højde, for at søge mod Hærvejen over Randbøl Hede. Her nyder vi udsigten over heden og mod “Kongernes Høj” fra ryggen af vandreklitten “Stoltenbjerg” og følger derefter i Valdemar Sejrs fodspor mod vest.

Undervejs passerer vi vandskellet – randen af istidens gletsjerkant – så fra at vandet de første to dage løb mod øst, og landskabet var bakket og frodigt, løber vandet pludselig mod vest, og landskabet er nu fladt, sandet og præget af lyng og hede. Derfor er det tydeligt, hvorfor hærvejens forløb gik lige her. Det er fladt, så det var let fremkommeligt, når man kom med 100 stude. Det er sandjord, så vandet står ikke på vejen, men trækker hurtigt i jorden, og det blev ikke til pløre og søle.

Vi ender i Fitting, hvor vi skal overnatte på Fitting Ferielandsby i lejligheder med to dobbeltværelser og fælles badeværelse.

Briefing om morgendagen efter aftensmaden.

Dag 4: etapelængde: 20 km på blandet underlag

Kl. 8.00          Morgenmad med madpakkesmøring

Kl. 9.00          Afgang fra Fitting

Dagens etape snor sig rundt om ”den officielle” Hærvej, og vi skal se eksempler på, hvordan hærvejens forløb har forandret sig gennem århundrederne.

Vi starter dog vores tur med at gøre holdt lige uden for Fitting, hvor der på dette sted både har været en stor radarstation med tilknytning til Vandel flyveplads og efter krigen en flygtningelejr med 800 tyske krigsflygtninge. 

Herfra følger vi kulturlandskabet til en del af den oprindelige hærvej ved Ribe Landevej – et 90 m bredt jordstykke, hvor sporene af Hærvejen ligger side om side som et vidnesbyrd om, hvordan vejen har flyttet sig, når et spor af den ene eller anden årsag blev ubrugeligt. Her er der desuden nedsat et stykke af den kunstsamling, der hedder SPORET, som er placeret langs Hærvejen fra Viborg til grænsen.

Vi fortsætter og kommer til Klebæk høje hvor bronze-, jernalder og vikingetid/middelalder flettes ind i hinanden med gravhøje, skibssætning og Hærvej indenfor bare 500 m2 mark, og her møder vi første gang Ravnunge Thues navn på en runesten.

Efter Klebæk Høje går vi til ”hærvejsbyen” Bække, hvor der bliver tid til at kigge på hærvejsudstillingen, hærvejsskulpturen og hærvejsbænken ved Brugsen, runestenen af Ravnunge Thue ved kirken og SPORET-relief på konfirmandstuen.

Fra Bække skal vi gå af 1900-tallets hærvej – Troldhedebanens spor – der er resterne af Danmarks længste lokalbane og som i 70 år bragte folk og fæ, gods og (g)uld fra Kolding ud i midtvesten til Herning og retur.

Vi holder en pause ved Tranekær sø, som er et dødishul fra forrige istid.

Den sidste del af turen går vi gennem Staushede plantage for at nå frem til Vejen Golfklub, hvor en stump original Hærvej blev blotlagt i forbindelse med anlæggelse af golfklubbens akademibane.

Turen slutter ved Læborg kirke, hvor vi siger farvel til Ravnunge Thue ved hans fjerde sten på vores tur – det er her Ravnunge Thue i skrift kobles til Thyra og Jellingdynastiet og dermed bevidner Hærvejens betydning for Vikingetidens sydjyske magtcentrum.

Fyldt af oplevelser siger vi farvel til hinanden ved Læborg Kirke. Der er fra Læborg timedrift på bus 111 til henholdsvis Vejen og Vejle bus- og banegårde. Du kan også gå de sidste godt 5 km på egen hånd til Vejen Station.

 

Pris: 4.995,- kr. pr. person

 

Hvad får du:

4 dages vandring med guide hele vejen – en særlig tilrettelagt vandring på sporet af Hærvejen med fortælling om kultur- og naturhistoriske seværdigheder undervejs.

Guided rundvisning i Kongernes Jelling ved museumsinspektør, Henrik Nielsen

Entre til Jelling museum

3 overnatninger i egen seng:

vdobbeltværelse på Danhostel Vejle ved Haraldskær

v4 pers hytte med køjesenge på Bindeballe Købmandsgård

vdobbeltværelse i Fitting Ferielandsby

vincl. linned, håndklæder og adgang til bad og toilet. mv.

vVi fordeler os efter køn og ønsker inden for de muligheder, overnatningsstederne tilbyder. Enkeltværelse kan kun tilkøbes på Haraldskær og i Fitting mod et ekstratillæg – kontakt for info, rejseguide Matin Kaiser på 31958081.

Måltider:

v3 gange morgenmad

v3 gange madpakker inkl. frugt

v3 gange aftensmad

vKaffe eller tevand til termokanden

v4 gange lidt sødt til kaffen, hvoraf dag 2 byder på Bindeballe Købmandsgårds store kaffebord

1 års medlemskab af Dansk Vandrelaug* (værdi fra 200 kr.)

Hvad skal du selv medbringe eller købe undervejs:

vMadpakke til dag 1

vVandresnacks

vVand til vandringerne

vDrikkevarer til måltiderne

vTransport til Jelling og fra Læborg

vTøj efter vejret til 4 dages vandring samt passende (vandtæt) fodtøj (turen indeholder i udgangspunktet ikke passager af pløre og søle, men det høje græs er meget vådt i tilfælde af regn)

vToiletting

vGodt humør

Vejledende pakkeliste fremsendes pr. mail efter tilmeldingsfristens udløb.

Det er en tur for dig, der samme med andre ønsker at være nysgerrige på den fortid, som er forbundet til Hærvejen, at vandre fra seng til seng med fuld forplejning og kun en dagsrygsæk på ryggen. Om du har erfaring eller ej med flerdags-vandring betyder ikke noget – alle kan være med.

 

Rejseguiden:

Jeg hedder Martin Kaiser og har været turleder i Dansk Vandrelaug gennem 8 år. Sammen med min kone har jeg arrangeret ture i det meste af Syddanmark, og vi laver desuden Walk ’n’ Snork, hvor vandring kobles med fællesskab, bålmad og overnatning i det fri.

Som baggrund er jeg er historiker og har i forbindelse med mine ture altid været særligt interesseret i samspillet mellem natur, kultur og historie, dvs. hvordan har vi mennesker gennem tiden brugt og påvirket naturen og “afsat spor”. 

Mødested:                              Jelling Banegård kl.11.00

Togforbindelse fra Vejle og Herning

I bil – der er gratis parkering i Jelling

Tilmeldingsfrist: 04. oktober 2024 kl.: 23:59

Disclaimer:

Det indbetalte beløb refunderes kun i tilfælde af, at turen aflyses.

Skulle det uheldige ske, at du er nødt til at melde afbud til rejsen, refunderes det indbetalte beløbet ikke, men du har ret til at finde en anden, der tager med i dit sted. Eventuelle transaktioner i forbindelse hermed er et mellemværende mellem parterne, og er DVL og rejselederen uvedkommende.

Det forventes at rejsedeltageren har den fornødne forsikringsdækning i forhold til at deltage i en rejse i Danmark.

*Turen afvikles som en rejse under Dansk Vandrelaug, hvorfor medlemskab er nødvendig for deltagelse. Ved tilmelding accepterer du derfor samtidig oprettelse af medlemskab af Dansk Vandrelaug. Medlemskabet er gældende et år.

Uddrag af Dansk Vandrelaugs Rejsevejledning:

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug? Vandreferier er en social, veltilrettelagt og tryg måde at komme ud i naturen på. Mange vil gerne gå længere ture i bjergområder, men er usikre på at gøre det på egen hånd. Så kan en vandreferie med Dansk Vandrelaug (DVL) være løsningen.

 Socialt og tilrettelagt: Mange deltager på vandreferier netop fordi det er socialt, og man træffer andre med samme interesser, med samme glæde og lidenskab for friluftsliv. På DVL’s vandreferier er alt for det meste tilrettelagt og det er let at lære de andre i gruppen at kende.

Husk forsikring: Vores gule sygesikringskort gælder kun inden for Danmarks grænser. Skal du på vandreferie uden for Danmark, skal du bestille et blåt sygesikringsbevis. I tillæg hertil skal du have en rejseforsikring, idet det blå sygesikringsbevis ikke rummer hjemtransport og i øvrigt kun sikrer behandling på lige fod med det aktuelle lands indbyggere. Tjek evt. din Familieforsikring, om den indeholder en rejseforsikring.

Mødested på kort

Indlæser…