Historiske Vandringer – Roskilde Byvold
Dette er en særlig tur under Historiske Vandringer, som er lavet i samarbejde mellem Roskilde Museum, ROMU og Dansk Vandrelaug.
Billedet viser en pavebulle, som er udgravet netop under en del af den gamle middelaldermur, som danner rammen om turen. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Der graves i Roskilde – det gør der stadig, og det har der været gjort i mange år. Formentlig siden de første mennesker her begyndte at interessere sig for deres historie – for dem, der var her før os. For nylig fandt arkæologerne bl.a. en pavebulle, som stammer fra pave Honorius III, der var pave i Rom fra 1216-1227.
Sådan går du turen
Du kan med fordel benytte dette kort til turen.
Du kan også printe denne side og tage den med på turen eller find denne side på din mobil.
Du kan med fordel benytte Appen Outdooractive, hvor de 13 fortællesteder er markeret i ruten. Du kan også bruge Historisk Atlas.
Læs her, hvordan du bruger Outdooractive eller Historisk Atlas på din tur.
Den historiske vandretur på Roskildes byvold
Ifølge Saxo byggede Sven Grathe byvolden i Roskilde i 1150. Det var en periode med store stridigheder, bl.a. om kongemagten, da Sven, Knud og Valdemar alle mente at have krav på tronen.
Striden eskalerede i 1157, da Sven inviterede til gilde i Roskilde, og hans mænd i ly af mørket angreb. Knud blev dræbt, men det lykkedes Valdemar at flygte.
Han og Sven mødtes året efter i et slag på Grathe Hede, stedet som gav Sven sit tilnavn. Valdemar vandt, og der faldt ro over landet.
Turen starter og slutter ved Roskilde Museum og er 6,1 km lang. Find Roskilde Museum på Google Maps.
1. Roskilde Museum
2. Folkeparken
Volden kan anes mellem de to stier, der går fra Dronning Margrethes Vej ind i parken. Her, samt foran bibliotekets
hovedindgang, blev den erkendt ved en udgravning i 1996. Den har været godt 10 meter bred med en knap 2 meter dyb voldgrav foran. Volden har formentlig været opført ad to omgange; en oprindelig vold og en senere forstærkning.
3. Skt. Ibs kirke
I Roskilde byggede man de første stenkirker i frådsten, som man udvandt ved kilderne. Skt. Ibs Kilde er en af tre
helligkilder i byen – kilder, man mente, havde helende kræfter. Både Skt. Ibs Kirke og Skt. Jørgensbjerg Kirke ved
havnen ligger uden for byvolden, hvilket vidner om, at byen har haft forstæder.
4. Skt. Hans mark
Dette område husede kannikerne, som var domkirkens faste præster. De havde her deres egen kirke, Skt. Hans Kirke, af hvilken man endnu kan se omridset. Det er det sted i byen, hvor man bedst kan se volden, og kan stå på den. Forestil jer en 10 meter bred vold med en voldgrav på ydersiden og en palisade ovenpå.
5. Skt. Hans kilde
Denne kilde var en af tre helligkilder i byen. Det var kilder, der ansås for at have specielle kræfter, f.eks. heling af
sygdomme. Denne kilde er indviet til Johannes Døberen, og man mente, at dens kræfter var særligt potente på
sankthansaften. Man købte en krukke, fyldte den med vand, drak af den og smadrede den ned i kildebrønden.
6. Domkirken
Ifølge fortællingen byggede Harald Blåtand den første trækirke i Roskilde – på dette sted. Biskop Svend Nordmand
og Svend Estridsen (konge 1047 – 1076) var formentlig mændene bag frådstenskirken, der senere blev opført, for
at skabe optimale rammer for, at Roskilde potentielt kunne blive ærkebispesæde. Teglstenskirken, som vi ser i dag, er fra starten af 1200-tallet, formentlig påbegyndt af Peder Sunesen. Der er brugt ca. 2,5-2,6 mio. teglsten her.
7. Skt. Laurentius
I tovets fliser kan man se omridset af Skt. Laurentii Kirke fra 1123, hvis ruin findes under jorden, som et museum. I ruinen kan man se et særligt teglstensgulv fra midten af 1100-tallet. Der kendes ikke lignende i Norden.
8. Maglekilde
Roskilde har haft 12 navngivne kilder. Maglekilde havde den største forekomst af frådsten, som var et flittigt brugt
byggemateriale i middelalderen. Det var også den kilde, der gav mest vand; i 1832 gav den 82.000 liter vand i timen,
i dag giver den 15.000 liter.
9. Budolfi port og kirke
Den vestlige byport har formentlig gået gennem et sumpet område, som har været en del af byvolden. Under den gule bygning på hjørnet af Ringstedgade og Skomagergade findes resterne af Budolfi Kirke (markeret på muren med
en messingplade). Kirkegården blev fundet allerede i 1829. Kirken har haft en gennemsnitlig størrelse for en kirke i
Roskilde, ca. 6 meter i længden.
10. Hjørnet af Ringstedgade/Jernbanegade
Skt. Nicolaj Kirke var en af de 13 sognekirker, der foruden en hospitalskirke, en domkirke og fem klosterkirker fandtes i Roskilde i middelalderen. Det er den by i det nuværende Danmark, der havde flest kirker. I en periode på godt 200 år fra ca. 1050 til slutningen af 1200-tallet, byggede man mere end 2000 stenkirker her i landet.
11. Vor Frue kirke
Kirken blev ifølge Saxo opført af Svend Nordmand, biskop i Roskilde 1073-88. Man har fundet 12 mønter fra Svend
Estridsens regeringsperiode (1047 – 1076), samt fire fra tiden omkring 1035, formentlig nedlagt som gravgave på en
gravplads fra før, kirken blev bygget. Omkring 1160 opførte man et nonnekloster her i tilknytning til kirken. I 1177
begravede Absalon liget af sin slægtning, den Hellige Margrethe, her.
12. Hestetorvet og Gråbrødre kirkegård
Gråbrødrekloster blev stiftet i 1237 og er et af landets tidligste. Klosterområdet har omtrent haft samme størrelse
som det område, kirkegården dækker i dag. Det har ligget helt ud til byvolden, der har fulgt Jernbanegade. Efter
Reformationen blev klostrene nedlagt, og Gråbrødreklostrene var blandt de første, der blev lukket. Dette kloster eksisterede indtil 1537. Kapellet, der står på området i dag, er fra 1855. Herfra kan I se Røde Port, som har været den østlige indgang til byen. Algade er en middelalderlig gade, og har været en af hovedvejene til middelalderens Roskilde.
13. Sortebrødre
Byvolden har gået gennem pladsen i linje mellem Røde Port og bibliotekets hovedindgang. Man har fundet en pavebulle her, fra Pave Honorius III (1216-27). Han godkendte bl.a. dominikanerklosterordnen, som Sortebrødrene kendtes som uden for Norden. Et Sortebrødrekloster blev stiftet i Roskilde i 1234 i dette område.
Udgravninger
Udgravninger, se video på YouTube. Flere udgravninger på YouTube.
14. Slut på museet
Hvis I er interesserede i mere, kan I købe billet og opleve genstande fra og fortællinger om Roskildes lange historie.
Personerne bag den historiske vandretur, se kort interview på YouTube.
Turen er et led i projektet Historiske Vandringer, som DVL gennemfører i 2023. Projektet er støttet af Nordea-fonden, og DVL Roskilde har udarbejdet turen i samarbejde med Roskilde Museum. Turen vil blive gentaget et par gange i løbet af efteråret.
F-ture er kendetegnet ved, at de udvikles og gennemføres i et samarbejde med museer og/eller historiske arkiver. F’et står for faglighed, fordybelse, forankring og formidling.
Tilbage til Historiske Vandringer oversigten
Historiske Vandringer er støttet af Nordea-fonden:
