Brug din krop rigtigt, når du vandrer
Lær at bruge din krop på en sund måde, når du vandrer. Instruktør i statikkorrektion, Janne Dehn, giver dig sine bedste råd.
Lær at bruge din krop på en sund måde, når du vandrer
Det har stor betydning for vores trivsel, hvordan vi fordeler vægten af vores forskellige kropsdele. Hvis det ikke er i overensstemmelse med den måde, kroppen anatomisk er designet til at blive brugt, når vi står, går, sidder og ligger, opstår der nemmere og hurtigere problemer med ankler, knæ, hofter, skuldre, nakke og ryg såvel muskulært som i leddene.
På kurset får du vejledning i at bruge din krop på en sund måde, når du går. Janne vil lære dig om statikkorrektion, som dækker over principper, teknikker og metoder til at korrigere vores kropsholdninger. Kurset er både for dig, der er udfordret af skader, og dig, der gerne vil forebygge dem.
Janne tager dig gennem en blanding af teori, eksempler og praksis, og inddrager dig på levende og pædagogisk. Efter frokostpausen (egen mad medbringes eller købes i nærområdet) går vi udenfor i grønne omgivelser og træner den nye lærdom uanset vejret.
Pris: 375 kr.
Underviser: Instruktør i statikkorrektion m.m. Janne Dehn.
Arrangør: Kursusudvalget i Dansk Vandrelaug
Sted: Kultorvet 7, 4. sal, 1175 København K