Bynær vandretur i Bylderup og Bylderup-Bov
Vi vandrer en dejlig tur i Bylderup og Bylderup-Bov. Vi har Nina Bonde Petersen med. Nina bor i området.
Slogså. Foto: Andrea Terp
Fra vores mødested ved Bylderup Idrætscenter vandrer vi i periferien af Bylderup og Bylderup-Bov. Undervejs passerer vi den helt nye rekreative opholdsplatform ved Slogså. Vi passerer også Ellevilde Enge og går på en strækning af banestien. Og måske er vi heldige at se storkene i byens storkerede.
Vi finder et passende sted, hvor vi kan spise vores medbragte madpakke.
Terrænet er forholdsvis fladt, og vi går både på asfalt og trampestier. Tempoet er moderat, dvs. 4,3-4,5 km/t.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).