Efter solnedgang og 3 dage før Sortmåne – aften-/mørketur

Total mørke er dragende, mystisk og nok også lidt uhyggeligt, det skal vi opleve sammen. Ruten er lagt på gode grusstier.

Blå/4-5/9, 1 pause, ca. 55 højdemeter.

Turleder: Jørgen Rasmussen, 2057 8982.

Udsigten over Olsens Sø fra Vasernes nye Naturrum – i dagslys (eget foto)

Den 27. dec. går solen ned kl. 15.43 og der er blot 3 dage til ”Sortmåne”, de optimale betingelser for en ægte aften-/mørketur ud af Birkerød, gennem Vaserne, langs Furesøen og ind i Holte.

Du må ikke bruge lygte/lys på turen – det vil ødelægge nattesynet for os alle sammen.

Pausen bliver på et sted med borde, bænke og med mulighed for at være delvist under tag – men følg alligevel godt med i vejrudsigten når du slutplanlægger din deltagelse.

Lidt fortællinger undervejs.

PS:

– Læs f.eks. også om de mange fortolkninger af fænomenet ”Sortmåne” ved at følge dette link.

PPS:

Er du nu så uheldig ikke at kunne deltage den 27., så har du her GPX-filen til ruten (udlæst fra Outdooractive, den kan indlæses i de fleste GPS-systemer).
Du kan så alligevel komme til at nyde vandreturen, måske endda i hyggeligt selskab, måske som os i aftenmørke.

Mødested på kort

Indlæser…