Følg Dansk Naturfredningsforenings stafet ”30 Fjorde 30 dage” fra Hundested til Sølager

Du får fra vandkanten den smukkeste udsigt over Roskilde fjord, når vi vandrer fra Hundested Station til Sølager med ”stafet-stop” i Lynæs. Her gør vi ophold, og overværer at Hundested Roklub kommer sejlende fra Hundested med ”30 fjorde – 30 dage” - stafetten, der skal viderebringes til Lynæs Sejlklub, der igen skal ro den videre til Frederiksværk. Rød/4/13.

Vi er med denne vandretur med til at sætte fokus på, hvor vigtig det er, at den netop indgået Trepartsplan føres ud i livet, og at der dermed gøres en indsats for at få livet tilbage i vores fjorde.

Vandrestave og gode vandresko/støvler anbefales, da vi på noget af ruten skal gå på sten langs fjorden, og da der er bakket og passager der er våde.

Lidt om baggrunden for eventen:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil i perioden 21. august – 20. september 2025 gennemføre en stor landsdækkende og folkelig event med overskriften "30 fjorde 30 dage".

Regeringen og parterne i ”den grønne trepart” er enige om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen. 

Trepartsaftalen giver håb om, at livet kan vende tilbage i vores fjorde, men nu skal det sikres, at aftalen reelt realiseres.

Og det er realiseringen af aftalen, som DN vil sætte fokus på med eventen, hvor en stafet føres gennem i alt 30 fjorde – startende i Limfjorden og med slut i Præstø Fjord. Dagen efter får miljøminister Magnus Heunicke overrakt stafetten på Christiansborg.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…