Fyraftenstur i Nærheden af Hedehusene
Gå en tur i godt selskab på stier og småveje gennem et smukt naturområde og få pulsen lidt op.
Fyraftensture er et tilbud til alle der har lyst til at slutte dagen af med lidt motion i godt selskab, se nogle områder hvor man måske ikke har været før og høre lidt fortællinger fra området.
Vi tager udgangspunkt i Hedehusenes historie for lidt over 100 år siden. Turen tager os igennem Nærheden, Baldersbrønde, Hedehusene, Fløng og Skjørrings Vænge. Vi går med 5 km i timen og der er ikke planlagt pauser udover fortællepauser undervejs.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris.