Julemærkemarch i Dyrehaven
Vi støtter igen i år Julemærkehjemmene ved at deltage i Julemærkemarchen fra startstedet på Dyrehavsbakken.

Den første søndag i december er der Julemærkemarch mere end 70 steder i hele landet. Vi deltager i den, der foregår i Dyrehaven!

Dyrehaven ved vintertid, foto: Chr. Lauritzen.
Vi mødes på Klampenborg Station under uret kl 10.30 og går samlet til Dyrehavsbakken, hvor billetter til dagens march købes for 40 kr pr person (kan også købes på nettet på forhånd). Der er normalt valg mellem flere ruter, hvor jeg foreslår vi vælger den på 10 km. Kort over ruterne udleveres ved billetsalget.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.