Køge Ølby t/r
Fra Køge midtby runder vi Ølby med kig til Sjællands Universitetshospital fra Karlemosen inden turen går retur via en del af Åsen.

Turen er i moderat tempo ca 3,5 km i timen og vi går både på asfalt og blødt underlag.
Vi går ad de gamle gader i Køge og når ud til stierne i kolonihave – området ved Ølby centret. Herfra går vi igennem Karlemosen og omkring Universitetshospitalet i Køge. På den sidste del af turen runder vi Åsen, hvor vi passerer Clara´s kirkegård og Gl. Køgegård, inden vi krydser Køge torv på vej til udgangspunktet.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.