Optakt til Himmerlandsvandringer
Vi tilbyder tre vandringer i Himmerland, hvor vi vandrer i vølvens fodspor på Fyrkatstien, Mariagerruten og Panoramaruten fra den 10.-12. juli. Som en optakt til denne tur vandrer vi fra Østerport til Nationalmuseet, hvor vi ser udstillingen Vølvens Varsel …

På denne vandring går vi via Kastellet til Langelinie, Toldboden, Amalienborg og videre til Nationalmuseet, hvor vi ser udstillingen Vølvens Varsel som en optakt til Himmerlandsvandringerne.
“Vølve betyder sandsynligvis stavbærer. Og staven var også en vigtig rekvisit i udførelsen af sejd. Der er flere eksempler på mystiske jernstave i vikingegrave. De findes som oftest i rige kvindegrave, hvilket understreger, at vølverne tilhørte samfundets top. Et eksempel på sådan en grav er kvinden fra Fyrkat, som har paralleller til andre rige vølve-kvindegrave i Skandinavien.” Læs mere om vølverne med de magiske stave – de rituelle stavbærere …. Hvis du vil læse om vølven i litteraturen kan du læse om Vølvens vej her ….
Der er ingen tilmelding til denne tur.
Prisen er 125,- for entré til museet ved køb af gruppebillet.
Ca. 7-8 km
Turen er for alle men specielt lavet til deltagerne på vores weekendtur til Himmerland.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.