Rebild Bakker og Rold Skov fra Skørping til Arden

Tur i friskt trav gennem Lindenborg Ådal, over Rebild Bakker og gennem det centrale Rold Skov. Rød/4-5/20.

Turen starter ved Skørping Station og slutter ved Arden Station.

Du kan tage toget fra Arden St. kl. 9.23, ank. Skørping St. 9.28. En voksenbillet koster 24 kr. og købes i automaten på stationen, i DSB app eller i Rejsebillet app. Med Rejsekortet koster det 17,52 kr.

Kom i god tid til stationen. Billetautomaten står på perron 1, men toget afgår fra perron 2, adgang gennem perrontunnel i perronens sydligste ende.

Deltagere fra Aalborg kan tage IC-toget fra Aalborg St. kl. 9.05, ank. Skørping St. kl. 9.26.

Vandreturen starter 9.30 ved perrontrappen på Skørping St. (Er toget fra Arden forsinket, forsinkes starten på vandreturen tilsvarende).

Vi går nord om Rebild ned mod Lindenborg Ådal med udsigt over Gravlev Sø. Vi passerer Lille Blåkilde og Ravnkilde.

Vi fortsætter op i Rebild Bakker med udfordringer til konditionen. Det går opad og nedad ad flere omgange, inden vi kommer ned i Kyø Skov, Sønderskov og Hesselholt Skov, som er de centrale skove i Rold Skov. Her passerer vi langs bredden af Store Økssø og krydser et hjørne af højmosen Store Økssømose.

Vi kommer ind til Arden, hvor turen slutter ved stationen. Sluttidspunktet er en cirka-angivelse.

Vi går friskt til på turens flade dele, men giver os mere tid i bakkerne. Der holdes 3 pauser undervejs.

Tjek denne turbeskrivelse for evt. ændringer i togtiderne, inden du tager hjemmefra. Turstarten vil blive afpasset efter togets ankomsttid til Skørping Station. Sidste øjebliks ændringer kan ses på dvl.dk/viborg/update

Den planlagte rute kan ses på Outdooractive HER

Naturstyrelsens folder Rold Skov

Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med én gang. Ønsker man at gå med på flere ture, må man melde sig ind i Dansk Vandrelaug.

Har du tid og lyst til at blive en del af vores vandrefællesskab? Hvis ja, så benyt dig af vores kampagne, hvor du ved tilmelding får et års medlemskab til halv pris! Læs mere her.

Mødested på kort

Indlæser…