Vandrernes dag i Vestsjælland samles i Holbæk

Flere ruter, vælg selv, eller kombiner ture. Sværhedsgrad: Blå 4-4,5/10

Langs fjorden, havneområdet til Strandparken, lidt skov, byvandring og små stier. God udsigt over fjorden

Lørdag d. 26. september afholder DVL – Vestsjælland et arrangement ved Holbæk Marina fra kl. 10 til 14.30 i anledning af Vandrernes Dag 2026.

Program:

Kl. 09.45 – 14.30 Åbent telt – Kom og hør hvad Dansk Vandrelaug kan tilbyde dig over en kop kaffe og lidt kage.

Kl. 10.00 starter to vandreture på 5 km og én vandretur på 10 km.

Kl. 11.30 starter yderligere to ture på henholdsvis 5 og 10 km.

Alle ture er gratis og ledes af erfarne lokale turledere. Du behøver ikke at være medlem for at deltage, og tempoet er roligt med cirka 4-4,5 km i timen. Du er velkommen til at kombinere turene, hvis du ønsker flere kilometer i benene.

Medbring gerne lidt snack eller andet spiseligt, noget at drikke og eventuelt et siddeunderlag. Husk også tøj efter vejret og fornuftigt fodtøj. Læs mere om de enkelte ture på DVL-Vestsjællands hjemmeside.

Der er ingen tilmelding – du møder bare op!

Efter turene tilbyder vi kaffe/te og kage, og vi fortæller om Dansk Vandrelaugs mange tilbud: vandreture i Danmark, ferierejser til udlandet, spændende rabataftaler i specialforretninger og meget mere.

Vandrernes Dag er Dansk Vandrelaugs årlige, landsdækkende event, der fejrer glæden ved at gå – sammen. Dagen er en invitation til alle, både medlemmer og nye vandrere, om at komme ud og opleve naturen i fællesskab med andre. Vi går sammen i hele landet, og det er ganske gratis for alle. Du kan læse mere om Vandrernes Dag her.

Vandrernes Dag er samtidig en del af den europæiske motionsuge, som foregår fra den 23.-30. september. Læs mere på beactive.dk.

Type: Vandrernes Dag

Mødested på kort

Indlæser…