Vandrernes Dag tur i Hannerup og Fuglsang skovene
Vi skal vandre rundt i Hannerup og Fuglsang skovene, hvor du møder flot natur, gode bakker og får fortællinger om området, vi opholder os i.
Rød/4-5/9
Hannerup skov og Fuglsang skov er adskilt af en jernbane, men forbundet af stier og broer. Dem vil I opleve på denne tur. Der er et rigt dyreliv, vi vil se dådyr, der græsser i et indhegnet område. Området har hundrede forskellige og sjældne træ- og plantearter.

Der er gode muligheder for at udfolde sig fysisk i skovene, da der blandt andet er anlagt mtb -spor, løberuter, Hjerteforeningen har to afmærkede ruter kaldet hjertestier. Der er en naturlegeplads og ridestier i forbindelse med Fuglsang Rideskole.
Vi spiser medbragt frokost ved Naturlegepladsen i Fuglsang, hvor der er borde og bænke.
Efter pausen vil vi vandre videre gennem skovene for at gøre endnu et stop, denne gang ved den Genoprettede Mose i Hannerup Skoven, hvor vi også vil kunne se" Isfuglen" af den lokale kunstner Marianne Ladegaard.


Vi vil runde Erritsø Eng og Tvillingesøerne, hvor vandriksen er set – en fin vandhøne med rødt næb, brunstribet ryg og grå strube og bug.
Turen slutter ved Fag og Firmasportsområdet, hvor vi får mulighed for at tale med hinanden, mens vi nyder en kop kage og et stykke kage.
Vandrernes Dag er Dansk Vandrelaugs årlige, landsdækkende event, der fejrer glæden ved at gå – sammen. Dagen er en invitation til alle, både medlemmer og nye vandrere, om at komme ud og opleve naturen i fællesskab med andre. Vi går sammen i hele landet, og det er ganske gratis for alle. Du kan læse mere om Vandrernes Dag her.
Vandrernes Dag er samtidig en del af den europæiske motionsuge, som foregår fra den 23.-30. september. Læs mere på beactive.dk.