Vintervandring i Tyrol i Østrig – Et magisk hvidt eventyr
Det er en særlig og dejlig oplevelse og derfor gør mange det hver vinter - igen og igen fordi det er vanedannende. For mange danskere er det en ny og spændende oplevelse – At vandre i vinterlandskabet ved betagende sneklædte bjerge. Vi vil vandre med vores almindelige vandrestøvler eller med snesko. Et er sikkert – det er herligt, fredfyldt og fyldt med de mest fantastiske smukke udsigter. Det bliver endnu en vandreferie med det dejlige sociale fællesskab, vi har på DVL ferierne.
Dette kan du glæde dig til
Forestil dig snekrystallerne blinker i solen, den knasende hvide sne under dine støvler samt en ren og klar luft – dertil udsigter til de smukkeste sneklædte bjerge.
I Østrig er der langt mere vindstille end i DK og langt flere solskinstimer, så selvom der kan være lave temperaturer i Østrig, så opleves det kølige vejr rart og behageligt, når man vandrer. Der kan også sagtens være plus grader og fuld sol, så det føles lunt og ærmerne smøges op.
Det er i Tyrol – et af Østrigs smukkeste egne, vi vil bo og vandre.
Vandreturene
Vi går typisk væk fra skipister, så det er stilheden, bjergenes skønhed og glæden ved at være i sneen, vi vil opleve på vores vandreture.
Vandreturene går over åbne landskaber, gennem skove og langs klirrende vandløb. Bl.a. kommer vi op på et højt bjergplateau i 1.500 meters højde med fantastiske udsigter. Vi går også for foden af det betagende Wilder Kaiser bjerg med kig til de imponerede sneklædte tinder. Vi vil også med gondolen op på toppen af et bjerg og gå der på en præpareret vandresti.
Nogle af dagene vil vi gå med vores almindelige vandrestøvler og andre dage, vil vi få oplevelsen af at gå med snesko. Det er på vores almindelige vandrestøvler, vi spænder sneskoene fast.
Det er nemt og ligetil at gå på snesko – og naturligvis er der introduktion til det på vores første snesko dag.
Vores lokale guide på vandreturene, er født og opvokset i bjergene og kender alle bjergene omkring St. Johann. Guiden ved også alt om at vandre ved og i bjergene. Vandreruterne de enkelte dage bliver planlagt efter vejret og vores lokale guide vil sørge for, at vi vandrer de bedste steder og får de bedste oplevelser.
Frokosten spiser vi enten på hyggelige lokale restauranter eller vi indtager vores medbragte madpakke, mens vi nyder stilheden og den smukke natur.
Vi går i passende tempo og når det går opad, går vi roligt og langsomt – Det er jo ferie.
Nogle har spurgt til om vi skal gå i sne til knæene – og nej det kommer vi ikke til. Vi går på præparerede sne-vandrestier og ind i mellem på småveje.
Dagsturene er ca. 3 – 4 timer + pauser. Dermed er der også tid til at nyde hotellets dejlige faciliteter eller at tage på bytur i den meget charmerede by, som St. Johann er.
Vi bor på lækkert 4-stjernet hotel Der ligger roligt og centralt i byen St. Johann, så det er nemt at gå til indkøb og på opdagelse i den hyggelig by. Vi bliver forkælet med ½ pension af god kvalitet. Stor imponerende morgenmadsbuffet og til aften stor salatbuffet samt valgmulighed af kød-, fisk- eller vegetarret hver aften.
Hotellet har stor wellness afdeling med svømme-pool, både almindelig- og infrarød sauna, dampbad og skønne hvilestole til en afslappende stund. Desuden er der på hotellet fitnessrum, hyggelig pejsestue samt stor opholdsstue med bløde sofaer og lænestole, hvor vi plejer at hygge sammen.
Se evt. mere om hotellet her https://www.sporthotelaustria.at/hotel/hotel1/
Er man til det, er der gode muligheder for at gå en aftentur og kigge stjerner.
Der kan evt. arrangeres hestetrukken kanetur – Kanetur er ikke inkluderet i rejsens pris.
Denne vintervandreferie er en unik mulighed for at slippe væk fra den typiske grå danske vinter og i stedet få en unik oplevelse med masser af lys, skønne vandreture og så i godt DVL-selskab.
Forudsætninger
Du er vant til at gå og har en fin balance.
Snesko
De dage hvor vi går med snesko, bliver snesko og vandrestave stillet til vores rådighed. Medbring gode og vandtætte vandrestøvler og også gerne vandrestave til de dage, vi ikke går med snesko.
Hvad siger tidligere deltagere
”Tak for at åbne vores øjne for, hvor skøn vintervandring er”
”Vandring i sneklædte bjerge er godt for sjælen”
”Det var en fantastisk vintervandreferie”
”Et stort plus med en turleder, der har stort kendskab til området”
Pris i delt dobbeltværelse kr. 13.995,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 2.500,-
Indeholdt i prisen:
Flyrejse Kastrup – München
Bustransfer München – St. Johann
Hotelophold med ½ pension
Al lokal transport til og fra vandreruterne
Sneskoleje
Lokal guide
Ikke indeholdt i prisen:
Drikkevarer
Frokost
Min. deltagerantal 10 personer
Turleder deltager ikke i rejsen frem og tilbage mellem Kastrup og St. Johann. Det vil blive arrangeret at deltagerne rejser samlet.
Turleder
Tina Lorenzen + lokal guide.
Jeg er kommet i St. Johann i Tyrol/Østrig, fra jeg var barn og blev ”bidt” af skiløb. Dette førte bl.a. til job i området som skiinstruktør og senere også en sæson som hotelchef. Mange vandre- og skiture er det blevet til i bjergene omkring St. Johann. Og nu hvor jeg har afsluttet min ejendomsmæglerkarriere, er der endnu mere tid til bjergene i Østrig og til at arrangere vandreferier i området, jeg er så begejstret for. At vandre i bjergene om vinteren er jeg også blevet rigtig glad for. Det er skønt med lyset, sneen og bjergene. Det bliver man glad af. I Østrig har det i mange år været tradition også at vandre om vinteren og særlige vintervandrestier bliver præpareret, så det er nemt at gå på disse stier. Vandreruterne på denne vandreferie, har jeg planlagt og særlig udvalgt blandt nogle af de bedste og jeg glæder mig til at videregive min fascination for området til deltagerne på denne tur.
Har du spørgsmål til turen, kontakt mig gerne på 4033 1516.
Vinterbilleder fra området – tryk her.
Tilmelding til Fyrholt Rejser . Ved tilmelding send samtidig en mail til Tina Lorenzen med navn, tlf. nr. + mailadresse på alle du tilmelder – mail: tilor@mail.dk