Høstfarver

Brun, rød, orange, gul. Om efteråret skifter de grønlige blade farve og forvandler skoven til til en rødbrun oase. Farverne er ikke bare et smukt syn, men har et formål for planterne.

Tørst (frangula alnus) i høstfarver. Foto Sten Porse

Tørst (frangula alnus) i høstfarver. Foto Sten Porse

De fleste har lagt mærke til, at bladfarven er meget forskellig fra den ene slags plante til den anden. Grønt er ikke bare grønt, men snarere blåligt, gråt, grågrønt, gulgrønt, olivengrønt, brunt.

Bladenes underside har heller ikke samme farve som oversiden, og de unge blade ser anderledes ud end de gamle. Om efteråret ændrer bladfarven på træer og buske sig fra den oprindelige grønne til brun, gul, orange, højrød eller endda violet. Det er smukt, og det fortæller om de løvfældende planters omhu med de stoffer, de møjsommeligt har optaget.

Skynd dig ud og se høstfarve-spillet. Find den nærmeste tur her

Korklag sætter processen i gang

Tulipantræ (liriodendron tulipifera). Foto Sten Porse.
Tulipantræ (liriodendron tulipifera) i høstfarver. Foto Sten Porse.

Farveændringen opstår, når et nydannet korklag ved bladenes fod forsinker transport ind og ud af bladene. Det sætter en nedbrydning i gang. som bevirker, at det grønne farvestof (klorofylet) nedbrydes. Samtidig ser man de gule karotinoider og efterhånden også nydannede, røde anthocyanider. Disse farver bemærker man først, når den grønne farve dæmpes.

Her i efteråret transporterer de løvfældende planter alt det, der kan flyttes ind og ned fra bladene. Stivelse omdannes til sukker og flyttes i opløst form ind til kanalsystemer (sikar) med en nedadgående saftstrøm. Proteiner omdannes til aminosyrer, som opløses og flyttes sammen med sukkeret til oplagring i rødder, rodhals og grenvinkler.

Hemmeligheden bag efterårets farver

De gule karotinoider er velkendte fra mange urter, f.eks. gulerødder, majs, ranunkler og påskeliljer, men også fra æggeblomme og bananer. Om efteråret er disse gule farver meget synlige hos træer som lind, bævreasp, navr, spidsløn, pil, tørst og vortebirk.

Rauli (nothofagus alpina). Foto Sten Porse
Rauli (nothofagus alpina) i høstfarver. Foto Sten Porse

De røde anthocyanider dannes i de perioder, hvor sukker bliver nedbrudt under påvirkning af klart lys og under en mangel på fosfor, når dette stof bliver flyttet nedad i planten. Fra da af lagres sukkeret i bladene i form af anthocynaider, og processen bliver forstærket, når dage med klart lys bliver fulgt af kolde nætter.

Vi kender anthocyaniderne fra blåbær, røde druer, kirsebær, jordbær og brombær. Hos træer og buske ses disse røde farver på bladene hos f.eks. benved, kornel, japansk løn, rådhusvin, fuglekirsebær.

De brune farver hos f.eks. bøg, avnbøg, røn, hvidtjørn, mosepors og rødel skyldes ikke nogle særlige farvestoffer. I stedet kommer de til syne, når den oprindelige farve på bladribber, cellevægge og andre seje dele af bladene er tilbage efter tabet af de gule og røde farver. Visse planter får slet ikke høstfarve, men taber bladene, mens de endnu er grønne. Det ses hos f.eks. ask, hyld og poppel.

Høstfarver presset til kollage

Efterårets bladfarver har vi ikke meget brug for, sådan nyttemæssigt, men de er smukke og giver os et flammende farvel til den frodige årstid. Hvis man vil, kan bladene samles, mens de stadig hænger på træerne. De kan så presses mellem aviser, som man skifter dagligt for at undgå mugdannelse. De helt tørre blade må beskyttes mod direkte lys, men de kan sættes op som kollager på f.eks. sortfarvet karton, eller de kan bruges i tørre buketter.

Af Sten Porse


På Københavns Universitet kan du se denne video om høstfarver