Hallig Langeness – Den Lange Næse

Hallig Langeness er den største af de nordfrisiske halliger på 10 km i længden og 1,5 km i bredden. Der er 21 værfter på halligen, hvor de 3 er ubeboede. Med skibet M/S Rungholdt fra Schlüttsiel kan et 2-3 timers ophold på halligen opnås afhængig af tidevandet og vinden.

Et kig ud over den lange næse

Et kig ud over den lange næse

Hallig Langeness er vokset sammen af 3 halliger – Langeness (øst), Butwehl og Nordmarsch. I dag er der ca. 100 faste beboere på halligen. Der er ikke noget egentlig landbrug, og det kreatur man ser på halligen er “feriekvæg” fra fastlandet. Før i tiden holdes der kvæg, får og høns. Korn kunne ikke rigtig dyrkes, da det blev fugtigt, salt og ofte ødelagt af svamp. Kokasser (gødning) blev meget brugt som opvarmning, men der skulle meget til fordi det brænder hurtigt og give derfor ikke meget varme.

I dag har Hallig Langeness 113 beboere på ialt 18 værfter: Bandixwarf, Christianswarf, Honkenswarf, Ketelswarf, Kirchhofswarf, Kirchwarf, Hilligenley, Hunnenswarf, Mayenswarf, Neuwarf, Norderhörn, Peterhaitzwarf, Peterswarf, Rixwarf, Süderhörn, Tadenwarf, Tamenswarf og Treuberg (ubeboet). I 1941 blev de ellers selvstændige halliger Nord­marsch, Lan­ge­ness og Oland slået sammen til en kommune Langeness.

Her på halligerne er det ikke storken der kommer med børnene men i stedet strandskaden. Derfor var de ny-bragte børn også små af størrelse. Strandskadens unger har gult næb og sorte øjne, det ændres som voksen til orange næb og røde øjne. I en ynglesæson er det kun hvert andet par strandskader der bringer en unge op som voksen, til gengæld bliver strandskaden temmelig gammel op til 55 år.

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Hallig Gröde – Flot flora af salttolerante arter