Vandreruter i Sønderjylland

Ture på egen hånd

Her er de mest kendte vandreveje i Sønderjylland og det dansk-tyske grænseland med tips til at tilrettelægge længere vandringer over flere dage.

Du kan også vælge dagsture på egen hånd.

Klinten ved Stensigmose, Broager. Vandreruter i Sønderjylland
Klinten ved Stensigmose, Broager.

Gendarmstien

Danmarks første Europæisk kvalitets vandrevej. Ruten langs Flensborg Fjord til Sydals er på 84 kilometer, og den kan opdeles i fem etaper. Læs mere.

DVL Sønderjylland på tur i Bolderslev Skov ved Hærvejen. Vandreruter i Sønderjylland
DVL Sønderjylland på tur i Bolderslev Skov ved Hærvejen.

Hærvejen

Den mest kendte vandrevej i Sønderjylland er Hærvejen fra Padborg til Vejen. Strækningen udgør omkring 110 kilometer af den samlede strækning til Hirtshals på godt 500 kilometer. Læs mere.

Varnæs Hoved set fra Varnæsvigvej. Vandreruter i Sønderjylland
Varnæs Hoved set fra Varnæsvigvej.

Varnæs Hoved

Stierne på Varnæs Hoved har fået Dansk Vandrelaugs stempel som kvalitetsstier. Det betyder blandt andet, at de er afmærkede og ligger fjernt fra trafikstøj og industriområder. Hele fem forskellige stier på mellem 3,4 og 7,3 kilometer fører gennem området. Stierne kan også kombineres. Læs mere.

Drivvejen/Ochsenweg ved Læk/Leck i Sydslesvig.
Drivvejen/Ochsenweg ved Læk/Leck i Sydslesvig.

Drivvejen

De 200 kilometer fra Leck i Nordtyskland til Thyborøn gennem Vest- og Sønderjylland er mest for de erfare vandrere, der kan navigere efter et gammeldags landkort. I modsætning til Hærvejen er den gamle handelsrute ikke blevet opdateret med en webside og elektroniske kort. Læs mere.

Broen over Krusåen ved Skomagerhus. Vandreveje i Sønderjylland
Broen over Krusåen ved Skomagerhus

Fjordstien

Få skridt fra Gendarmstien i Kollund Skov ligger den beskedne grænseovergang Skomagerhus med en træbro over Krusåen. Her begynder Fjordstien eller på tysk Fördesteig. Vandreruten på knap 95 kilometer går langs den tyske del af Flensborg Fjord til Østersøen og videre langs kysten til Kappeln ved udmundingen af fjorden Slien. Læs mere.


Foto i toppen er Immervad bro opført 1786. Broen førte i sin tid Hærvejen over Immervad å. Åen har nu fundet et andet forløb i landskabet.

Til toppen af siden