Aabenraa skovene der giver byen dens skønhed

Skovene omkring Aabenraa er gamle ådals- og kystskove i forening. At skovene stadig findes her skyldes nok, at tunneldalenes stejle skrænter ikke var egnet til agerdyrkning, og at skrænternes vandtryk har befordret trævæksten med rigelig af vand. Ved Aabenraa finder vi 9 skove, der danner en usædvanlig smuk ramme om den dybtliggende fjordby.

Dragebænken

Dragebænken i Årup skov, foto: Birte Steg

Dragebænken er skabt af den litauiske billedkunstner Julius Urbanavicius. Julius og hans kone Vitalia kom til Aabenraa i starten af 1990’erne. Det var nok dem, der indførte træskærerkunsten i Sønderjylland skabt ud af gamle udgåede træer. Det var den daværende forstfuldmægtig Jørn Steenberg fra Skov- og Naturstyrelsen, der fik kontakt til parret, og fik dem inviteret ind i skoven. Julius er uddannet ingeniør inden for papirbranchen, hvor Vitalija arbejder som farmaceut på et sygehus, men hjælper sin mand med træskærerarbejdet i sommermånederne.

Kildevæld – Et udspring fra dybet

Pølse kilden
Pølsekilden er en sumpkilde med flere kildevæld, foto: Peter Steg

I Aabenraa skovene er der en del kildevæld. De mest kendte er Bodenhoff kilden i Hjelm skov og Pølsekilden i Rise skov.

Kildevandet er grundvand, der bryder ud af skrænten, hvor den skærer grundvandsspejlet. Her har vandet altid den samme temperatur, ca. 7 – 8 grader. Derfor damper kilderne i frostvejr og føles kølige og svale i sommerheden.

På grund af kildevandets renhed og sit hemmelighedsfulde udspring fra jordens indre har vandet altid været genstand for utallige sagn, fortællinger, folkesange og billeder. Kildevandet siges at have overnaturlige evner, fordi det er en gave fra Moder Jord.

Skovene gemmer på en raritet

Alle vores tre salamander arter – En salamander begynder sit liv i vandet. Hunnerne lægger deres 250 til 450 æg på vandplanter i vandkanten. Larverne klækkes fra disse æg, men kan ikke svømme i starten. De skal først udvikle de finnelignende folder på deres haler. Senere udvikles deres forben, efterfulgt af deres bagben.
Efter cirka tre til fire måneder er de fuldt udviklede, og bevæger sig i de fleste tilfælde op på land mellem juni og juli. Derved mister de deres frynsede gæller, som forsynede dem med ilt, mens de var under vandet, og de finnelignende folder på deres haler.

Alle salamander-fotos er taget på flere af DN Aabenraa´s salamander ekskursioner. Det kræver speciel tilladelse for at fiske salamanderne ud af vandet.

Salamanderne har den imponerende evne til fuldstændigt at regenerere kropsdele, såsom ben og haler, og endda organer, efter en større skade eller endda fuldstændigt tab. Mens skadet væv hos mennesker danner arvæv, kan en salamander regenerere f.eks. dens hjerte fuldstændigt inden for blot to uger efter en skade. Hemmeligheden ligger i selve dens celler.

Fundet af Bjergsalamanderen

Den 2. april 1949 stillede en 12-årig elev et glas med vand og andemad uden for biologilokalet på Aabenraa Statsskole. Biologlærerinden kunne til sin store overraskelse se tre salamandere – ”Dem mæ den rø’e mauw”. Samme dag pakkede hun salamanderne forsvarligt ind i en blikkasse med fugtigt mos og sendte dem fra Aabenraa postkontor til Zoologisk Museum i København.
Dagen efter blev det verificeret; der var tale om bjergsalamandere. Dermed var en ny paddeart opdaget i Danmark. Dette var en sensation! Fundet blev offentlig i de landsdækkende aviser med billeder af den 12-årige skoleelev og bjergsalamanderne.
Senere er den også fundet i Kollund Skov og Sønderhavskovene.

I 1951 blev bjergsalamanderen fredet, som den første padde i Danmark. Af bekendtgørelsen fremgår det, at den må ikke opfiskes uden tilladelse.

Læs hele historien på Bjergsalamandergruppens hjemmeside

Foldere med vandrestier

Der er flere vandringer rundt i Aabenraa skovene med seværdigheder – Ofte benyttet af DVL Sønderjyllands turledere:

Skovene omkring Aabenraa
Skovene ved Aabenraa
Hjertestien Rise Skov

Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.

Se også: Klattrup mose – Tidligere tiders småfolks guldgrube