Hærvejen

Den mest kendte vandrevej i Sønderjylland er Hærvejen fra Padborg til Vejen. Strækningen udgør omkring 110 kilometer af den samlede strækning til Hirtshals på godt 500 kilometer.

Hærvejen var fra 1600-tallet til jernbanernes fremkomst i slutningen af 1800-tallet en af de vigtigste transportruter for stude – kastrerede tyrekalve – fra Jylland til de europæiske storbyer.

Den bestod oprindelig af et net af mere eller mindre parallelle og indbyrdes forbundne veje, der betegnes som Hærvejsstrøget. De nuværende afmærkede ruter til cyklister og vandrere svarer kun tilnærmelsesvis til den oprindelige linjeføring.

Hærvejsstrøget blev anlagt i vandskellet mellem de øst- og vestvendte vandløb. Nord for Vejen ligger fire store moseområder, hvor fem større vandløb udspringer. Dengang som nu går vejen mellem Bække og Vejen på det tørre stykke mellem vandløbene.

Urnehoved ved Hærvejen i Bolderslev var sønderjydernes landsting fra 1074 til 1523 på lige fod med landstingene i Viborg, Ringsted og Lund i Skåne.

Langs Hærvejen er der adskillige spor fra vikingetiden. Jellingstenene er de mest kendte, men mellem Hovslund og Immervad Bro står også en runesten på vestsiden af dem gamle Hærvej. Den kaldes Hærulf-stenen. Formentlig er den opkaldt efter en magtfuld person i vikingetiden.

Hærulf-stenen blev første gang omtalt i 1592.


Flere oplysninger

En række organisationer står bag Hærvejens officielle web-side.

Her er der beskrivelse af talrige seværdigheder på de enkelte etaper, kort og henvisninger til overnatningssteder.

Det er også muligt at hente App’en HÆRVEJEN på App Store eller Google Play.

Turen kan forlænges fra Padborg til Rendsborg i Slesvig-Holsten. Det er dog hovedsagelig en cykelrute.

Turistorganisationer i Slesvig-Holsten har på dansk lavet en beskrivelse af den tyske del af Hærvejen her. I Tyskland bliver Hærvejen konsekvent betegnet som Oksevejen.


Foto i toppen er der hvor Hærvejen passerer Urnehoved ved Bolderslev.

Til toppen af siden