Naturperler

På langt de fleste af vores ture i afdelingen møder vi det Sønderjyske/Sydslesvigske landskab. Landskabet er hovedsalig skabt af de sidste istider, men også af mennesket der har skabt kulturlandskabet. Hertil hører faunaen og floraen der tilsammen skaber vores natur. Vores område har alle fire landskabstyper der hersker i Danmark – Morænelandskabet, bakkeøerne, hedesletten og marsken.


Isen og landskabet

Det Sønderjyske og Sydslesvigske landskab er formet af de sidste to istider – Saale (390.000-130.000 år før nu) og Weichsel (ca. 114.000 til ca. 11.700 år før nu).
Under Saale-istiden var hele Danmark dækket af ismasser (gletsjer). Perioden efterlod et morænelandskab (forvitret materiale efterladt af en gletsjer) hvor bakkeøerne er fra den tid, og hvor den lavereliggende del er dækket af smeltevandsaflejringer fra den sidste istid.
Under Weichsel-istiden nåede isen kun til den såkaldte hovedopholdslinje, der i Sønderjylland løber fra Skodborg over Vojens, Rødekro, Flensborg, og i den Sydslesvigske del fra Flensborg, Slesvig til Rendsborg. Begge istider kom fra nord- og østlige retninger og har bl.a. bragt sten med hertil fra Oslo-området (rombeporfyren).

Mellem de to istider var der en varmeperiode på ca. 18.000 år, kaldet Eem perioden.

Marsken med de mange Bramgæs.

Landskaberne kan groft opdeles i tre hovedkategorier:

  • Weichsel-isens lerede morænelandskaber øst for hoved-opholdslinien – Bundmorænen med de storbakkede ret jævne landskaber, og dødislandskabet med et mere kuperet og småbakket landskab f.eks. Løjt land og Angel halvø.
  • Den midterste sandede del (ofte kaldt geesten) med smeltevandsaflejringer og bakkeøer. Den største bakkeø i Sønderjylland er Toftlund Bakkeø.
  • Den vestlige del, præget af tidevandets marskdannelse i tiden efter sidste istid.

Under Weichsel-isen blev tunneldalene dannet af smeltevandet. Mod vest løb vandet ud over de åbne vidder foran isen, hvor materialerne blev aflejret efter kornstørrelse – Det groveste nær hoved-opholdslinien ellers finere jo længere ud mod Nordsøen. Tunneldalene ligger typisk i forlængelse af de nuværende fjorde på østkysten.

Kværs randmoræne.

Randmorænerne er markante, nord-sydgående bakkekamme, dannet ved opskubbet materiale foran gletsjeren. De ligger hovedsagelig langs hovedopholdslinjen, der i dag danner vandskellet i Jylland.
Issøer er oprindelig vandfyldte bassiner omkranset af is og isopskubbede morænevolde. Her er roligt smeltevand løbet ud i stillestående søvand, hvor dets last af fine lerpartikler er aflejret, ofte lagvist. Dette stenfrie ler har i århundreder dannet grundlag for teglproduktion, f.eks. omkring Nybøl Nor ved Egernsund.

Tinglev hedeslette set fra Jejsing bakkeø.

Smeltevandssletterne (hedesletterne), hvor Tinglev hedeslette er den største, er meget flade landskaber, der stort set består af sand. De gennemskæres af vandløb, der i mange tilfælde har eroderet sig ned i sletten og danner å-dale som f.eks. Gels Å og Brede Å eller hele flodsænkninger som f.eks. Ejder-Trene-Sorge flodsænkningen i Sydslesvig.

På mange af vores ture vil vi over tid samle alle de smukkeste steder her på siden – Se samlingen her>>

Inspiration er hentet fra bogen “Sønderjylland A-Å” udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland.


Foto i toppen er Gejlå dobbeltbuede bro der fører hærvejen over åen. Motivet var i mange år at finde på Bov kommunes skjold.

Til toppen af siden