Drivvejen på 200 kilometer fra Leck i Nordtyskland til Thyborøn er mest for de erfare vandrere, der kan navigere efter et gammeldags landkort. I modsætning til Hærvejen er den gamle handelsrute ikke blevet opdateret med en web-side og digitale kort.
Drivvejen eller Oksevejen kan spores tilbage til 1400-tallet.
I årene 2003 til 2006 blev den bragt til live igen gennem et internationalt samarbejde mellem Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Skotland og England som en del af en kulturhistorisk vandrevej rundt om Nordsøen.
I Danmark var amter og kommuner engageret i projektet med at skabe et fremkommeligt og afmærket stisystem op gennem Jylland med flere informationstavler, men den danske organisationen faldt fra hinanden ved kommunesammenlægningen i 2007. Ingen har i dag det overordnede ansvar for vedligeholdelse af Drivvejen.
Bogen ”Drivvejen – ad studedrivernes spor i det vestlige Jylland” fra 2006 er den bedste guide til turen.
Den kan købes på en række museer, blandt andet Vardemuseerne for 148 kroner.
Historien
Drivvejen består af talrige stier og mindre veje.
I Sydjylland snoer ruten sig gennem Tønder, Skærbæk, Løgumkloster, Ribe, Bramming og Varde. I mange tilfælde går turen parallelt med den oprindelige handelsvej, fordi de gamle hjulspor er blevet erstattet af asfalterede hovedveje. Enkelte steder ses dog stadig rester af den gamle vej. Det længste oprindelige stykke går fra Gredstedbro til Rejsby.
Drivvejen har fået navn efter drivere af stude, men det var ikke alene studedrivere, der benyttede ruten fra 1400-taller til jernbanen gjorde sit indtog i 1800-tallet. Det var alle slags handelsfolk. For eksempel var handel med jydepotter, uld og kniplinger udbredt. Handelsfolkene importerede også varer. For eksempel sølv.
Langs ruten var der flere udskibningssteder til Vadehavet. Blandt andet i Hjerting ved Esbjerg og Hviding Nakke ved Ribe.
—
Foto i toppen viser et bevaret stykke af drivvejen ved Læk (tysk: Leck) i Sydslesvig.