Løgumkloster – Bopladsen i engen
Løgum er afledt af det olddanske ord ”løgh” der betyder noget med vand, eng eller mose, og hvor ”um” er hjem eller boplads – Bopladsen i engen. Senere er ”kloster” blev tilføjet da cisterciensermunkene flytter hertil i 1173 fra Seem ved Ribe. Munkene gav deres kloster et navn der mindede om stedet – Locus Dei eller Guds sted.
Her i de våde enge boede de, der hvor Lobæk, Kisbæk og Slotsbækken løber sammen og gav rigeligt med frisk vand og mulighed for at udnytte vandkraften. Cisterciensernavnet er uklart. Man mener ligefrem, at det kommer af en lags siv eller groft græs (fransk: cistels), der gror omkring moderklosteret Citeaux.
Dæksten for ”Røverkulen”
Mindesten over de 61 faldne og savnede soldater fra Løgumkloster efter Den Store Krig 1914-18. De faldnes navne er indhugget på 54 små sten, en for hver familie. Den store sten kommer fra Lindet Skov og menes at havde været en dæksten for langdyssen ”Røverkulen”. Den er blevet transporteret hertil i 1889 med tog for at være et mindesmærke over Kejser Wilhelm I, der døde året før. Redaktør Mathias Andresen måtte i 1895 fem uger i arrest for at skrive i Sprogforeningens Almanak: ”De Lindet røvere og afdøde landsherre, der – det sagde man ikke! – havde røvet Sønderjylland i 1864”.
Stenen blev i 1922 lavet om til at være en mindesten for de faldne soldater i Den Store Krig 1914-18 og flyttet til mindelunden her i 1923, da alle de små sten også var blevet lavet.
Straffefangerne
39 tyske straffefanger lå her begravet på Løgumkloster Kirkegård. Det var soldater, der under Den Store Krig 1914-18 havde gjort sig skyldig i grove forseelser, hvorfor de blev idømt straffearbejde.
Ved siden af straffefangerne hviler en afholdt tysk militærlæge. Dr. Karl Fallscheer. Han døde, som der stod på sit udskårne trækors en belgisk krigsfange lavede ”…Im dienste des vaterlandes.”
Gravene blev sløjfet i 1945 efter ordre fra tyskerne. I januar 2009 fandt man 20 af stenene igen på adressen Åbenråvej 37, hvor de havde været brugt som terrasse. Der var desværre kun 8 hele sten tilbage, som kunne bruges. Det daværende menighedsråd valgte at opsætte disse igen ved de andre bevaringsværdige sten.
Galgebakken
Den sidste henrettelse på dette sted fandt sted den 18. januar 1763. Christen Mortensen dragon i 3. jyske dragonregiment begår et jalousidrab på hans kammerat, der var forelsket i samme pige. Efter domfældelse blev Christen Mortensen iført en lang hvid kittel og ført til retterstedet på en kærre. Bødlen udførte henrettelsen ved sværd, og umiddelbart efter at hovedet var afhugget, blev det sat på stage og kroppen lagt på hjul.
Brede Å stien
Brede Ådal er et smalt dalstrøg, der strækker sig fra sammenløbet af Lobæk og Kisbæk ved Løgumkloster, til Vadehavet gennem udløbet ved Ballum Sluse. Ådalen har karakter af en erosionsdal, der er skåret svagt ned i det flade terræn, der omgiver dalen. Mellem Løgumkloster og Ellum har dalen dog lokalt en væsentlig mere markant karakter, da den løber tæt forbi den lille bakkeø ved Ellum. Det giver dalen høje dalsider, der indrammer dalen. Herefter aftager dalens markering i landskabet, jo længere man kommer mod vest.
Historisk set har engene langs åen været en vigtig lokalitet til studeopdræt og høslæt, fordi åen flere gange årligt har oversvømmet dalen og tilført engene næring.
Brede Å stien følger ådalen på begge sider. Starter fra Løgumkloster markedsplads og ud langs den nordlige side til Brede kirke i Bredebro. Dette stiafsnit er en ren naturoplevelse, hvor vandreren følger Brede Å med alle dens slyngninger på nært hold. Det er muligt at korte turen tilbage til Løgumkloster ved at vælge Drees’ sti der fører over Brede Å på en spange mod Ellum.
Retur fra Bredebro til Løgumkloster følger stien den nedlagte Klosterbane ovenfor ådalen. Denne strækning blev oprindeligt anlagt af det tyske selskab Schleswig-Holsteinische Marschbahn Gesellschaft i 1888 som en del af banen mellem Heide og Hviding. Banen blev overtaget af den prøjsiske stat i 1890 og af DSB i 1920. På grund af dens relativt gode stand blev der kun behov for at udskifte nogle få sveller for at integrere den i Klosterbanen. Den 15. maj 1936 kørte det sidste tog på denne strækning.
Vandrestier – Foldere og GPX-filer
Der er flere vandringer rundt til Løgumkloster og Bredebros seværdigheder:
Løgumkloster kløversti folder
Bredebro kløversti folder
Brede Å stien kort (19 km)
Brede Å stien (19 km) – GPX
Drees’ sti kort (7 km)
Drees’ sti (7 km) – GPX
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Se også: Flensborg – Den florissante periode