Dansk Vandrelaug går på ferie

Som medlem af DVL får du også adgang til vores mange vandreferier i ind- og udland. For dem alle gælder, at de er lavet for vandrere af vandrere. Det er et kvalitetsstempel, vi er stolte af.

Vandreferie på Island ved Westfjord. Foto Rie Lambæk Mikkelsen.

Island Westfjord gråvejr. Foto Rie Lambæk Mikkelsen

En vandreferie med DVL er en social, veltilrettelagt og tryg måde at komme ud i naturen på. Vi arrangerer både ferier i Danmark og i udlandet – alt fra Trækstien langs Gudenåen til Laugavegur på Island og pilgrimsruten Cammino di San Fransesco i Italien.

Se samtlige DVL-ferier her

 

Mange vil gerne gå længere ture i bjergområder, men er usikre på at gøre det på egen hånd. Så er en vandreferie med Dansk Vandrelaug løsningen.

To turledere tager teten

Alle ture ledes af to turledere, som har lang og solid erfaring. Som minimum er den ene turleder altid fra Dansk Vandrelaug. De har fx god erfaring fra ture i bjergområder og kender som oftest destinationen fra tidligere ture.

Dansk Vandrelaugs turledere er ikke professionelle i den forstand, at de har turledelse som erhverv. De er turledere på frivillig basis, fordi de har glæde af at færdes i naturen og af at dele deres oplevelser med andre.

Vælg tur efter evne

Det skal være sjovt at være med på en vandreferie, men har du valgt en for krævende tur kan turglæden og den gode oplevelse blive ødelagt af for hårde stigninger og for lange dagsetaper. Det er derfor vigtigt, at du ikke undervurderer sværhedsgraden når du skal vælge tur. Er du usikker på, om du kan klare turen, bør du på forhånd kontakte turlederen for at få afklaret spørgsmålet.

Deltagelse på eget ansvar

Al deltagelse sker på eget ansvar. Hertil kommer, at der tages vare på sikkerheden gennem turledernes kompetencer, således at aktiviteterne blev gennemført på en tryg måde.

Husk forsikring

Alle deltagere skal have en rejseforsikring, idet det blå sygesikringsbevis ikke rummer hjemtransport og i øvrigt kun sikrer behandling på lige fod på det aktuelle lands indbyggere.

Husk også at tage masser af billeder med hjem.

Læs mere her, hvad DVL ferier er

Lad dig inspirere ved at klikke på disse: