Læs VandreLiv nr. 3 2024 her
Alt godt kommer til den, som vandrer: Motion, naturoplevelser og mentale opture, der varer ved! Læs og lad dig inspirere i det nye VandreLiv-magasin.
Hvis du ikke har prøvet det før, er den 28. september oplagt at gå til. Her fejrer Dansk Vandrelaug Vandrernes Dag – faktisk sammen med vandreforeninger i hele Europa. Læs mere om vandrernes årlige festdag i dette magasin.
Her byder vi også på den ultimative guide til, hvad der skal med i dagtursrygsækken. Vi dykker ned i, hvor givende det er at tage ud i naturen, ligesom vi går ind i arbejdet i Friluftsrådet. DVL’s landsmøde og den årlige fotokonkurrence med de vildt flotte præmier omtales i magasinet, hvor vi også har set nærmere på et par interessante, nye bøger. Den undseelige nattergal er i fokus, imens nyt udstyr handler om BH’er.
Du finder naturligvis også vej til alle DVL’s mange vandreture, vandreferier og medlemskurser. Og så quizzer vi i sommerfugle:
(Bemærk, der er også en masse aktive link i bladet, så du let finder videre)
Dansk Vandrelaugs medlemsblad er i mange årtier blevet postomdelt til vores mange medlemmer. Men nu, hvor vi er trådt ind i 2024, har styrelsen besluttet, at vi går rent digitalt – det er mere miljørigtigt og sparer samtidig foreningen for store udgifter.
Du kan læse ældre udgaver af VandreLiv her.