Løjt Land – Løkker indrammet af levende hegn
I 1982 blev et stort område på den østlige del af Løjt Land fredet for at bevare de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Især de levende hegn, der danner rammen om de mange løkker, var bevaringsværdig.
Løjt Land er dannet under den sidste istid. Et morænelandskab med et meget kuperet dødisrelief. Dette kuperede landskab er præget af levende hegn. Løjt Land er en landskabstype der også kan opleves i Sydslesvig på halvøen Angel.
Disse levende hegn kaldes på tysk ”knicks”. Det kommer af at bonden først stævner (på tysk ”Auf den Stock Setzen“) træet ved stødet, og derefter knækker de nye grene, der skyder op fra stødet, ned så de gror vandret – Det kaldes på dansk “nedtvegning”. Fra disse nedtvegede stammer gror der så nye grene op lodret, og skaber derved et tæt hegn der kan holde dyrene inde på løkken (eng eller mark).
Helt fra oldtiden bestod et hegn af et jorddige og til tider med sten. Det var på toppen af disse diger der blev beplantet typisk med ask, men også tjørn, slåen og hassel. Disse hegnssystemer blev ofte stævnet for ca. hvert 10. år til gærdsel brug.
En “lejgaf sten”, d.v.s. en sten, der står ved markledet. Teksten angiver datidens ejerforhold til den “løkke” eller mark, der ligger bag stenen. Lejgafstenen på billedet fortæller: Den(n)e lyk(k)e (mark) med mer(e) tusket (handlet) Fr(a). Kop(pe)r(holt) A(nn)o 1798 af I. S(vennesen).
Levende hegn er en lille botanisk perle
Et levende hegn er en lille botanisk perle i sig selv. På digets sydside finder vi ved bunden en zone med solbeskinnet græsser, hvid okseøje, aftenpragtstjerne, agersnerle eller perikum. Den næste zone op ad hegnet er lianezonen med f.eks. humle, brombær, musevikke eller vinge-pileurt. På nordsiden finder vi skyggetolerante planter startende helt fra bunden med bregner, mangeløv, røllike eller stor fladstjerne. Den næste zone på skyggesiden er rapgræszonen med dagpragtstjerne, storkonval, hulsvøb eller almindelig guldstjerne.
Stendyssen Myrpold ligger smukt på toppen af en bakke ned mod Skarrev. Den blev udgravet 1888 af apoteker Reimers, og indeholdt ti skeletter samt flinteøkser, stendolke, lerkar og ravperler.
På Løjt Land findes der “Stigruppen Løjt Land” der er en flok frivillige under Løjt Lands Fællesråd som arbejder på at finde og åbne nye stier i landskabet. Find deres forslag til vandreture her.
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.