Barsø – Et relikt fra istiden
Øens navn ”Barsø” har oprindelig været todelt - Bars Ø, som skrevet i Valdemars jordebog fra 1231. Navnet kommer antagelig af det oldnordiske ord Bars, der betyder ubeskyttet ryg. Øen ligger skærmende ud for Genner Bugt.
Det første hus på Barsø der springer i øjnene er det gule Barsøhus. Barsøhuset er bygget i slutningen af 1800-tallet som Kurhaus (sommerhotel), med 7 værelser på 1. sal. På det tidspunkt var det kommet på mode med strandlivet og havbadning for dem med tegnepungen i orden.
Omkring 1945 køber en gildebroder (Ernst Parelius) huset, og skænker det i 1949 til 1. Sct. Georgs Gilde Aabenraa. Siden da er Barsøhuset blevet udlejet til spejdere og lejerskoler. Ved et ejerskifte i 2017 overgik Barsøhuset til øens eneste gårdejere Helle & Søren Svennesen.
Landskabet på Barsø
Den nordlige del af Barsø er præget af morænebakker. Kommer man til Barsø med færgen så ligger bakken Varbjerg eller Vorbjerg nær kysten på venstre hånd. Denne bakke sammen med andre bakker i området bærer præg af at være drumlin-bakker. Navnet drumlin kommer fra det irske “droim” eller “drim” og betyder “toppen af en bakke”. Det er aflange elliptiske bakker med glatte skråninger, der er formet som en liggende hval af istidens gletsjer i dens bevægelsesretning. Drumlin-landskaber kendes især fra Sejerø.
Gyldenbjerg er med sine 39 moh blot 1 m højere end nabobjerget Løvhøj eller Låddenhøj. Derfor er der nu placeret en sten, hvor før Luftmeldekorpset havde deres post, på toppen af Gyldenbjerg så den kommer op på 40 moh og med sikker afstand ned til nabobjerget.
Der er en fantastisk 360 graders udsigt fra Gyldenbjerg rundt ud over Lillebælt. Mod vest ses Løjt Land, Genner Bugt og inde i bunden af bugten, Kalvø. Mod nordvest ses Sønderballe Hoved og videre mod nord Halk Hoved. Mod øst ses Fyn og mod syd Als og indsejlingen til Aabenraa Fjord.
Øens østkyst med Østerklev byder på en anden geologisk seværdighed – med de stejle og op til 15 meter høje skrænter. På stranden her og i skrænterne findes der klippeblokke og lag af sammenkittet grus og sten. De er dannet ved, at kulsyreholdigt vand har opløst kalken i de øvre jordlag for senere at udskille den i de dybereliggende gruslag. Her er det hele kittet sammen til en hård kalksandsten.
Genforeningen
Efter genforeningen i 1920, hvor øen ellers var lidt til den tyske side, kom Kong Christian den 10. på besøg på Barsø. Han blev meget begejstret for øen, var på besøg på Svennegården og udtrykte her sin beundring for en samling smukke, gamle vinglas, hvorpå der var indgraveret vers. Kongen fik et glas forærende, og det fortælles, at han derefter spurgte, om man havde nogle specielle ønsker på Barsø. Det havde man. Man ville gerne have en telefon – bare en – og det fik man. Først i 1957 kom der fastlandselektricitet til Barsø, førhen var der kun med lokale generatorer.
Andre fortællinger om øens navn
Et sagn vil vide, at en sørøver, høvdingen Bars, byggede sin borg ved Varbjerg, og at det var denne gut, der gav øen navn. Ifølge sagnet skulle høvdingen Bars være begravet i Barshøj ved Barsmark By.
En anden historie, der fortælles, er fra dengang, der endnu var kæmper til. Kæmpen Bars som boede i Barsmark på Løjt Land, ville en dag et smut til Fyn. Han havde kun taget et par skridt ud i havet da han mærkede en klump jord i den ene træsko. Han tømte træskoen ud og fortsatte. Den klump jord blev senere benævnt Bars Ø
Stigruppen ”Løjt Land” har lavet en oversigt over Barsø rundt på 7 km her>>
Det smukke sted er dokumenteret med billeder og tekst af Birte og Peter Steg, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.