Det ægte grænseland
De fleste kender alene Kruså for grænseovergangen til og fra Tyskland, men hvis man stopper en kilometer før grænsen på den danske side, åbner det ægte grænseland sig; langt fra grænsehandel, grænsekontrol og trafikkøer.
Denne vandretur på egen hånd på knap 14 kilometer i grænselandet går med udgangspunkt i Kiskelund Plantage og Smedeby Grube rundt om det meste af Kruså Tunneldal, der strækker sig omkring 7,5 kilometer fra Padborg til Flensborg Fjord ved Wassersleben på den tyske side af grænsen. Fra plantagen går ruten gennem landsbyen Smedeby, ad Lyreskov Stien til Hærvejen, som fører gennem Bov til en lille grænseovergang og derfra til Kruså ad Gendarmstien.
Vandreturen giver indblik i flere hundrede års grænsehistorie, talrige krige, flytning af grænsepæle og hertugers storhed og fald. Trods den alt andet end harmoniske fortid gælder det i dag som i fortiden: Den lokale snaps – en Bommerlunder – kan lindre selv de værste fortrædeligheder. Det synger kulturvogterne i Bomlauget Bov om. Mere om dem senere.
Landskabet har ikke ændret sig afgørende siden det blev skabt under den seneste istid for mere end 10.000 år siden trods tørvegravning og opstemning af søer for at udnytte vandkraft.
Tunneldalen er dannet af smeltevand, der løb under et smeltende islag, og vandmasserne tog store mængder af ler, sand og sten med sig. Materialerne aflejrede sig i bunden af dalen og de op til 30 meter høje skrænter, der omgiver den.
Tunneldalen rummer talrige kilder, vandløb og to søer, Kruså Møllesø i Danmark og Niehuus Sø syd for grænsen. To søer er forsvundet. Det gælder blandt andet søen ved Kupfermühle i Tyskland, der lige som Kruså Møllesø blev opstemmet for at kunne udnytte vandkraft.
Krusåen løber gennem søerne og hele dalen til fjorden.
DVL Sønderjylland guider dig på en tur i Kruså Tunneldal: Se ruten i bunden af artiklen
Plantagen
Kiskelund Plantage og Smedeby Grube nord for Kruså Tunneldal ligger højt på en randmoræne fra istiden. Grube betyder udgravning og i skovens moseområder blev der gravet tørv til kobbermøllefabrikken syd for grænsen. Fabrikken blev grundlagt af Christian den 4. i 1612, og den var i drift frem til 1962.
Selve Smedeby Grube er karakteriseret med op til 15 meter høje skrænter med Smedeby Bæk i dalbunden.
Sjældne og fredede planter trives i den varierede natur med skov og vådområder. Det gælder blandt andet flere orkidéarter. Grævlinger og vildkaniner holder også til i området og om vinteren dukker vandstæren op.
Lyreskov Stien vest for Smedeby fører direkte til Hærvejen. Stien med gule og blå markeringer er anlagt i et boligområde med nyplantet skov.
Tyskerne kalder Hærvejen for Oksevejen og det er en mere præcis betegnelse, da den før opfindelsen af frysehuse hovedsagelig blev brugt til at drive levende kreaturer til det europæiske kødmarked. Kort før Bov var Hærvejen vidt forgrenet med afstikkere til Sønderborg og Tønder. Den nuværende vandrerute ad Hærvejen fra Viborg til grænsen er tillempet de oprindelige linjeføringer.
Krigshistorie
Undervejs gennem skovene kan man se spor af løbegrave fra anden verdenskrig. Lidt nord for Bov i kanten af en lille skov ud til åben mark ligger en Tobrukbunker. Det vil sige en lille bunker til en enkelt maskingeværskytte. Navnet stammer fra byen Tobruk i Libyen, hvor de første af denne type mini-bunkere blev bygget af den italienske hær i 1941 under ørkenkrigen, der har inspireret til flere film.
Bunkeren ved Bov blev anlagt i slutningen af 1944 eller begyndelsen af 1945, og den har tilsyneladende aldrig været i brug.
Under både første og anden verdenskrig var de sønderjyske skove og plantager spækket med tyske, militære anlæg.
Grav- og mindesten på kirkegården i Bov fortæller om den første slesvigske krig fra 1848 til 1851, da tysksindede slesvig-holstenere krævede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg frigivet fra den danske konge og hans hertuger.
Krigen bliver betegnet som en borgerkrig, men den udsprang af borgerlige oprørsbevægelser i det meste af Europa.
Den europæiske middelklasse bestående af bønder og håndværkere havde fået nok af eneherskere, og de ønskede en liberal demokratisering med borgerlige frihedsrettigheder af deres samfund. I ly af oprøret søgte nationalister at få ulmende grænsestridigheder til at bryde i brand.
I København afvæbnede Frederik den 7. omfattende protester ved at frasige sig sin enevældige magt og bøje sig for, at forberedelsen af Danmarks første Grundlov gik i gang. Den blev vedtaget i 1849.
Slesvig-holstenerne benyttede urolighederne i København til at udråbe deres egen regering og ved et ublodigt kup overtog de fæstningen i Rendsborg. Kuppet sikrede slesvig-holstenerne en hær på 1200 mand og et arsenal af våben.
Det første slag fandt sted i Bov 9. april 1848 og her slog en overlegen dansk hær oprørshæren tilbage.
Til minde om den danske kaptajn, Hegermann-Lindencrone, blev der rejst en mindesten på Bov Kirkegård. Den daværende sognepræst i Bov, Edward Rönnau, skriver i en bog om sognet, at kaptajnens sidste ord lød:
– Jeg har fået forfald.
Kaptajnen døde under tilbagetransporten til Aabenraa. Han blev ifølge sognepræsten dræbt af en lyshåret student fra Berlin, der var den sidste, som flygtede fra kamppladsen, idet han udfordrende råbte: -Der er ingen kugler støbt til mig.
En menig dansk soldat er begravet på kirkegården. Han blev dræbt af et vådeskud efter slaget 9. april.
Sognepræsten var oprørt over behandlingen af de sårede soldater.
– En havde fået et skud i knæet, og da de danske læger fik ti daler for hver amputation, var de ikke længe om at få savet benet af, skrev han.
Den første slesvigske krig med mange historiske slag og kortvarige våbenhviler endte uafgjort, men blev afløst af den anden slesvigske krig i 1864 med forstærkning fra Østrig og Preussen. Danmark mistede hertugdømmerne, Holsten, Lauenborg og Slesvig. Befolkningstallet i det danske rige blev reduceret med 40 procent. Dermed var det også slut med hertugerne, der siden 1200-tallet havde regeret med ret til at opkræve skatter, told og kræve tvangsarbejde, hoveri.
Efter første verdenskrig fra 1914 til 1918 kom en del af Slesvig tilbage til Danmark, nemlig Sønderjylland. Efter folkeafstemninger blev den nuværende grænse lagt fast i 1920.
Den krumme vej
Den krumme vej fra Bov fører til grænseovergangen ved Rønsdam ved grænsesten nummer 32. Langs vejen kan man se et mindre stykke af den oprindelige Hærvej, der er frilagt og restaureret med stenbelægning.
Grænseovergangen fører på den tyske side til Niehuus. Overgangen er markeret med en grænsebom i rød-hvide farver. Bommen vedligeholdes af Bomlauget Bov med 15 medlemmer.
Overgangen er alene for vandringsfolk og cyklister og her er ingen grænsekontrol.
Bomlauget erklærer, at deres bom ikke er en protest mod de – delvist – åbne grænser i Europa, men et minde om en tid, der var engang.
Bomlauget passer tre andre bomme i Bov og efter veludført arbejde tager de sig en Bommerlunder og bryder ud i sang.
En Bommerlunder er en snaps, der stammer fra Bommerlund Kro, som frem til år 1900 lå i Bommerlund Plantage ved Gejlå Bro tre kilometer nord for Padborg.
En udmarvet fransk soldat kom på hesteryg til kroen i 1759 og blev taget godt imod. Som tak gav han opskriften til snapsen til kroejer Peter Schwennesen, der med stor succes satte den i produktion. Senere blev opskriften solgt til tyske firmaer.
På stedet, hvor Bommerlund kro lå, blev der i 1960 sat en mindesten med et udhugget billede af den franske rytter.
Gendarmstien
Turen går mod Kruså ad Gendarmstien 200 meter fra grænsebommen. Stien begynder i bunden af tunneldalen og fører senere brat op af skrænten.
Første indtryk i Kruså er den historiske og stærkt forfaldne vandmølle ved Kruså Mølledam med hullet tag og knuste vinduer. Den blev glemt, da Bov Kommune blev indlemmet i Aabenraa.
Møllen var gennem flere hundrede år den dominerende virksomhed på egnen. Under enevælden blev bønderne i en omkreds af syv-otte kilometer pålagt at få malet deres korn på møllen. De var også tvunget til på skift at arbejde på møllen og betale omkostningerne ved at drive den.
Møllen var i drift frem til 1964.
På Flensborgvej i Kruså med den store grænseovergang til Tyskland er vi tilbage i mere kendte omgivelser for de talrige grænsehandlende.
Tæt på krydset til Aabenraavej er opstillet en mindeplade og skulpturer af den svenske greve, Folke Bernadotte, til minde om redningsaktionen med de hvide busser for nordiske fanger i de tyske koncentrationslejre i foråret 1945.
Vandreturen
1. Udgangspunktet for turen er Aabenraavej 7, 6340 Kruså, ved Uno-X og Kruså Camping. Kør ind i Kiskelund Plantage nær indgangen til campingpladsen til en lille parkeringsplads.
2. En græssti fører fra parkeringspladsen direkte ind i plantagen – på kort markeret med røde prikker.
3. Gå til venstre ved rød markeringspæl.
4. Kryds Tønder Landevej.
5. 100 meter før udkigspunkt med borde og bænke, gå ud i tunneldalen til venstre. Fortsæt over bro.
6. Til venstre overfor trappe, ned til Smedeby Å ved spejderhytte.
7. Til højre ad Hulvejen.
8. Gå gennem villakvarter ved husnummer 115-117 på Padborgvej. Ved nummer 115 slå ind på græssti til venstre. Til venstre ved Smedeforte. Til højre ad sti ved vendeplads mellem bolig 5 og 7. Derefter til venstre ved sti langs åen.
9. Kryds Solbakken, til venstre ad grussti. Til højre ad græssti ved enden af boligkvarter til hundeskov. Til venstre ad Lyreskov Stien, der er afmærket med gule og blå markeringer.
10. Tobrukbunker.
11. Hærvejen, asfalteret, gå til venstre mod Bov.
12. Bov Kirke. Kirken er en vejkirke, åben efter aftale.
13. Her starter “Den krumme vej” mod Flensborg
14. Udsnit af den oprindelige Hærvej.
15. Grænseovergang Rønsdam.
16. Gå cirka 200 meter tilbage og følg Gendarmstien til højre.
17. Forlad Gendarmstien ved udsigtspunkt til Møllesøen og gå ligeud til Kruså vandmølle.
18. Fortsæt ad Skrænten til højre til Flensborgvej. På Flensborgvej til venstre.
19. Gå til venstre i krydset ad højre side af Tøndervej. Til højre ved transformatorstation til Agerglimt. Gå til højre ved husnummer 47 ad sti til campingpladsen.
20. Tilbage ved start.
Hent GPS-sporet til mobiltelefon eller anden digital enhed på Outdooractive.
(Kræver oprettelse og login).
Sværhedsgrad
Underlaget består mest af græs- og grusstier. Området er kuperet.
Turen er beskrevet og dokumenteret af Peter Steg og Jan Svanevik, Dansk Vandrelaug Sønderjylland.
Kilder:
Kiskelund Plantage og Smedeby Grube, Naturstyrelsen.
Kruså Tunneldal, Naturstyrelsen.
Kort over Lyreskov Stien, Aabenraa Kommune.
Danmarkshistorien.dk, Aarhuus Universitet.
Bog: Bov kirkelige og sogne krønike af Edward Carl Thomas Rönnau, udgivet af Bov sogns menighedsråd 2016.