Bhutan – en unik kombination af natur og kultur

I Dansk Vandrelaug elsker vi at vandre - også langt væk fra de hjemlige himmelstrøg. Her kan du komme med til det lille kongedømme Bhutan i Himmalaya.

Et lille kongedømme i Himalaya, omkranset af Indien og Kina, byder på storslåede bjerge, smukke vandremuligheder og et indblik i velbevaret buddhistisk kultur – og man skal give tid og plads til det hele.

Ved indflyvningen fra Indien har vi et helt utroligt udsyn til nogle af de højeste bjerge i Himalaya-bjergkædens østligste del. Majestætiske, sneklædte, kolossale tinder.
Vi lander i Paro, Bhutans internationale lufthavn i 2.200 moh. Foran os har vi 13 dage, hvor vi skal køre på tværs af det lille kongedømme, have nogle gode vandreture og se nogle af de kulturelle seværdigheder landet har at byde på.

Læs mere på Bhutan turistbureaus officielle site
 
Opvarmning til højderne

Inden turen rundt i landet tager vi en dagsvandring op til Phajoding-klostret lige uden for hovedstaden Thimpu. Klostret er for udsatte drenge og unge mænd fra 4 til 22 år. Som i andre dele af Himalaya er klostrene også her et sted for udsatte børn og unge, som ikke kan være hos deres familie. Phajoding har sat sig for at være et tilflugtssted, der tilbyder og arbejder med omsorg og håb for de unge.

Turen går ad gode stier, som er munkenes daglige stisystem, gennem nåle- og løvskov. Der er ca. 1.000 m op til de ca. 3.200 m, hvor klosteret ligger.  De sidste par hundrede meter har vi flot udsigt over Thimpu-dalen og bjergene længere væk. Vi bliver budt på te, vist rundt på klosteret og får en god snak om, hvordan man kan arbejde med udsatte unge – set fra et buddhistisk perspektiv.

Tigers Nest i Bhutan. Foto: Vibeke Bach Madsen/Sif Thordis Søndergaard

Tigers Nest er et must-see

Har man set billeder fra Bhutan, har man givet set billeder af Tigers Nest eller Taktshang Goemba. Klostret hænger mirakuløst på en bjergside, og legenden siger, at Guru Rinpoche fløj til netop dette sted på ryggen af en tiger for at bekæmpe en dæmon.

Turen til klostret går ad brede stier prydet med kulørte buddhistiske bedeflag, der sender bønner med vinden. Det er en kort tur og derfor pænt stejl fra 2.600 m til ca. 3.200 m. Undervejs kan man tage en velfortjent pause ved cafeteriaet, hvor man har fin udsigt til klostret.

Klostrets bygninger ligger forskudt langs klippevæggen, rigt udsmykket med malede træudskæringer, billeder og buddhistiske figurer.

En dzung er både kommunekontor, kloster og tempel

På turen gennem landet ad snoede bjergveje besøger vi flere dzung. Det er tidligere fæstninger strategisk placeret i landskabet, der i dag bruges som kommunekontor, kloster og tempel. Det er her, man får sine offentlige papirer ordnet, det er her man kommer til de buddhistiske højtider, og det er her munke bor og lever. Den bhutanesiske konge og regering har stærkt fokus på at bevare kulturen, hvilket blandt andet viser sig i krav til påklædning. Når man besøger en dzung, skal man bære den nationale klædedragt: gho (for mænd) og kira (for kvinder).

Vi var heldige at ramme ind i både nytår og kongens fødselsdag, som blev fejret i 3 dage, så folk samledes i dzung’ens gård og så skolebørn og ikke mindst munkene optræde og danse. Både optrædende og tilskuere er klædt i deres stiveste puds. Her er vandrebukser ikke det mest festlige …

Bumthang: Smukke dale og masser af kultur

Bumthang ligger midt i landet og er kendt som landets kulturelle hjerte med mange hellige steder og skovklædte bjerge. Desværre, som det kan være i bjerge, er det meget tåget på det meste af turen. Det er først den næstsidste dag, vi for alvor får udsigten til de sneklædte massiver mod Tibet i nord. Gangkhar Puensum knejser majestætisk med sine 7.514 m. I den strålende sol står bjergkæden i skærende kontrast til de skovklædte pas, vi passerer i omkring 3.500 m højde. Trægrænsen i denne del af verden er overraskende høj!

DVL arrangerer også vandreferier – se samtlige her

Hver af dalene er meget forskellige, og særligt landsbyen Ura gør indtryk. Her ligger alle huse forbundet med smalle brolagte stier. Ingen plads til biler. Hegnene mellem husene består af smukt stablet brænde. I denne tørre dal bliver der koldt om vinteren.

Vi har særligt set frem til denne tur. Første dag går vi i smuk skov og over

God vandring over Phephe La, 3.360 m

enge langs floden til den lille landsby Ngalhakhang. Her i 2.800 m går vi i roligt tempo kun med dagtursrygsæk. Vi overnatter hos en gæstfri familie i deres traditionelle hus, får dejlig hjemmelavet mad og samles om den lille brændeovn i stuen.

Næste morgen går vi over landsbyens marker og ind i skoven, der efterhånden især består af høje nåletræer og baby bambus. Vi går ad gode stier på et tykt tæppe af røde visne nåle, som dæmper alle lyde. Skoven er som en høj katedral, og vi går i roligt tempo opad, krydsende små vandløb.

Igen nøjes vi med dagtursrygsækken. Ud over vores guide har vi følge af en lillefar på 73 år, som har vores frokost i termodunke og kasser i sin flettede kurv på ryggen. Hurtig på benene og noget mere vant til højderne end vi. Da vi nærmer os passet, begynder det at sne. Efterhånden tager det til og bliver til et fint lag i skoven. I passet, dekoreret med mange kæder af kulørte bedeflag, spiser vi vores frokost, der heldigvis fortsat er varm. Vejret indbyder ikke ligefrem til en lang spisepause. Vi siger farvel til lillefar og begynder nedstigningen på en nu lidt mudret sti blandet med sne. Det går jævnt og fint nedad, og efter godt 650 meter er vi igen på marker.

Af Vibeke Bach Madsen