E6 binder Europa sammen (1170 x 450 px)

E6 binder Europa sammen

I år fylder den lange fjernvandrevej 50 år, og Dansk Vandrelaug markerer jubilæet med vandreture på E6’s danske strækninger.

E6 er én europæisk fjernvandrevej på 6.030 km, der går fra Sverige til Grækenland gennem otte lande og symboliserer natur, kultur og sammenhæng i Europa. I Danmark strækker ruten sig fra Helsingør og København til Kruså og fører vandrere gennem skove, kyster, byer og landsbyer.

Dansk Vandrelaug har samlet en oversigt over alle 12 fjernvandreveje på over 75.000 km.

Gå med på ruten

Dansk Vandrelaug markerer jubilæet med en lang række åbne vandreture fra marts til september 2025. Vandringerne foregår på strækningen fra Helsingør i nord til Kruså i syd.

Den 23. august 2025 er der særlig gang i den danske del af fejringen, som vi markerer med et stort event i Roskilde med mange vandreture

Find frem til E6-vandreturene i Danmark, hvor Dansk Vandrelaugs turledere går forrest:

E6 binder Europa sammen

Fejringen i Danmark er en del af et større europæisk initiativ, som er koordineret af European Hiking Federation (ERA), der i hele 2025 sætter fokus på E6 som symbolet på fredelig bevægelse, europæisk fællesskab og grøn livsstil. 

Størstedelen af fejringen finder sted i Slovenien, men andre lande og organisationer er blevet opfordret til at gå på E6 i 2025.

Del din vandretur

Inspirér andre ved at dele dine vandreoplevelser med #E6in2025 på Facebook og Instagram.

Du kan også deltage i den europæiske E6-fotokonkurrence.

Læs mere om fejringen af fjernvandrevej E6 i 2025

 

Hent en detaljeret 2-siders A4 om E6 i Danmark

Læs den europæiske historie om fjernvandrevej E6