Marsk og Sort sol

Kom med til Sønderjylland og oplev Vadehavet, Mandø og forhåbentlig Sort Sol

Holstebro afdelingen arrangerer en tredages tur til Vadehavet, hvor vi bor på Hohenwarte syd for Højer.

Første dag mødes vi på Rømø, hvor vi går en af de afmærkede ruter på sydenden af øen. Man kan vælge mellem 10 og 17 km.

Anden dag starter vi med rundvisning på Vadehavscentret, hvorefter vi tager Mandøtraktoren til Mandø. Her går vi øen rundt inden vi vender tilbage til Vadehavscenteret og studerer mere på egen hånd.

Tredje dag går vi til Højer og videre til Emmelev Klev. Det er en tur på 15 km, der kan afkortes til 10 km ved at vælge Emmelev Klev fra. Tilbage til Hohenwarte kommer der en bus og afhenter os og kører os ud, hvor der forhåbentlig er masser af Sort Sol.

Sidste dag kører vi ind til Tønder, hvor vi går en del af Marskstien, en rundtur på 12 km inden vi siger farvel og tak for denne gang.

Med til at arrangere turen har vi Dora Jensen, fra Esbjerg afdelingen, der har mange års erfaring som turleder i det Sønderjyske.

Turen koster 2.500,- pr. person i delt dobbeltværelse inklusiv fuld forplejning og udgifter til Vadehavscenter, Mandøtraktoren og Sort Sol bussen. Drikkevarer er for egen regning. Undtaget er også madpakken til første dags frokost, som I selv bedes medbringe.

Tilmelding begynder den 10. maj kl. 08.00 ved at skrive til Inger på mobil 23 20 13 42 eller mail iar@udsigtens.dk.

Vi tager maks. 40 af sted, og det er efter først til mølle princippet.

Mere udførligt program samt indbetalingskonto sendes til de enkelte deltagere.

Mødested på kort

Indlæser…