Genkend fuglen på fløjtet 

Nogle fugle kender vi straks på deres sang, mens andre er svære. Og når flere fløjter i kor, er det nærmest helt umuligt at genkende hver enkelt fugl.

Grønirisk. Foto Tina Ellegaard Poulsen

Grønirisk. Foto Tina Ellegaard Poulsen

Af Camilla Dam

Eksempel på fugle 'hørt' af Merlin Bird ID
Eksempel på fugle ‘hørt’ af Merlin Bird ID

Heldigvis kan vi få fremragende hjælp til at identificere fugle med den gratis app ’Merlin Bird ID’.

Når appen lytter med der, hvor du går og står, oplister den alle de fugle, du hører. Du kan genhøre den enkelte fugls kald og sang efterfølgende, lytte til andres optagelser af samme fugl og læse mere om hver fugl. 

Den smarte app er udviklet af det amerikanske universitet Cornells afdeling for ornitologi og fungerer derfor stort set overalt i verden, når man tilføjer den relevante ’fuglepakke’. I vores tilfælde er det derfor ’Europa: Skandinavien’, der skal downloades i appen, før du går på fuglejagt. 

Appen fås både til Android- og iPhone-mobiler.