Sådan går du turen
Turen starter ved Rundetårn og slutter ved Den sorte Diamant og er 4,9 km.
Print siden og benyt kortet ovenfor til at gå efter.
Eller find siden her frem på din mobil. Følg links i beskrivelsen, som med hjælp fra Google Maps leder dig frem til de forskellige steder. Du kan også printe kortet nedenfor og bruge det.
Print denne turfolder eller find turen på Outdooractive på din mobil.
Find også turen på Historisk Atlas.
Læs her, hvordan du bruger Outdooractive eller Historisk Atlas på din tur.
Gå vejledning ”Det lærde København”
Fra Rundetårn til Den Sorte Diamant.
Du står med ryggen mod Rundetårn, herfra skrår du over Købmagergade og går hen ad Krystalgade.
Ved Fiolstræde drejer du til venstre og kommer frem til Frue Plads.
Med domkirken på højre side går du frem til Skindergade, drejer til venstre og går ad anden gade på højre hånd ned ad Kejsergade og kommer frem til Gråbrødre Torv.
Gå et par meter ad Gråbrødrestræde og gå gennem passagen til Valkendorfgade.
Nu kommer du ud på Strøget, går til venstre frem til Amagertorv og herfra til højre og op ad den anden gade på venstre hånd, Lille Kirkestræde, frem til Skt. Nikolai kirke.
Nu går du til venstre og kommer tilbage til Strøget som følges frem til Kongens Nytorv.
Herfra går ruten til højre ind gennem Charlottenborg og ud til Nyhavn.
Tilbage på Kongens Nytorv drejer du til højre ned ad Bredgade som du følger forbi den store kirke, Marmorkirken, og nu drejer du til højre ad Fredericiagade til du når Amaliegade.
Gå til venstre så kommer du til Det Classenske Bibliotek på højre side i nummer 38.
Gå tilbage ad Amaliegade til Amalienborg og fortsæt ligeud til Skt. Annæ Plads, her går du til venstre og straks efter til højre ad Toldbodgade, følger den over Nyhavn, hvor gaden nu hedder Holbergsgade og gå frem til krydset Holmens Kanal/Niels Juels Gade/Holbergsgade.
Du fortsætter lige ud , passerer Slotsholmskanalen og når frem til Christiansborg. Herfra skal du gå ad Rigsdagsgården og efter at have passeret Proviantpassagen på venstre hånd går du gennem porten på venstre hånd ind i Bibliotekshaven.
Her holder du til højre og gennem passagen mellem Det kongelige Bibliotek og Krigsmuseet når du frem til Christians Brygge og Den Sorte Diamant.
Vandreturen er lavet i forlængelse af udgivelsen i 2021 af Dansk Bibliotekshistorie. Turen er beskrevet af en af værkets redaktører, fhv. nationalbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek Steen Bille Larsen. Den følger de danske biblioteker, bogsamlinger og uddannelsesinstitutioner i København fra middelalderen til nutiden. På vandreturen gennem København med stop ved relevante bygninger og mindesmærker formidles dansk kulturarv og dens tilstedeværelse i København og her opleves sammenhængen mellem samfund, viden, kultur og biblioteker for interesserede vandrere.
Rundetårn Regensen Krystalgade
A.
Det er vist almindelig kendt at Rundetårn er bygget af kong Christian d. 4. Efter reformationen var kongerne kristendommens nidkære vogter og den opgave tog Chr. 4 særligt alvorligt. Rundetårn er en del af Trinitatiskomplekset, – en treenighed, hvor tro og erkendelse skulle gå op i en højere enhed. Kirken, universitetsbibliotek på et loft over kirken og i et observatorium med udsigtsplatform.
Universitetsbiblioteket holdt til her fra 1657 til 1856 og der var adgang ad sneglegangen.
Trinitatiskomplekset brændte ned til grunden under Københavns brand i 1728. Kun Rundetårn blev reddet. Alle bøger i Universitetsbiblioteket brændte. Bygningen blev opført som en tro kopi.
B.
Rebus er udført efter rådgivning fra professor og universitetsbibliotekar Thomas Bang. Det er tolket således: Gud, led den rette lære og retfærdighed ind i hjertet på den kronede Christian 4.”.
Fra Rundetårn til Frue Kirke er en akse af lærdom. Regensen er bygget nogenlunde samtidig med Trinitatis. Kirken fungerede som studenterkirke. Som kristendommens vogter uddannede universitetet præster og det var i århundreder den eneste universitetseksamen man kunne tage. Staten rekrutterede præster fra opvakte unge på landet, som blev spottet af præsterne og kom på latinskole. Som Ingemann skrev: ”På Tave bondes ager ved Birkende by” De fik så kongeligt stipendium og kom på regensen. Studenterne havde indtil for 200 år siden monopol på at være ligbærere, og det var her de kunne tjene lidt ekstra.
C.
Krystalgade 6. Georg Brandes er det moderne gennembruds mand. Han boede i nr. 6. Forelæsningerne var Hovedstrømninger i det 19. Århundredes Litteratur. Han kritiserede de danske forfattere for, at deres udgivelser ikke forholdt sig til den samtid, de var skrevet i, og at de ikke længere bidrog til samfundsdebatten. Universitetet afviste at ansætte ham.
- Københavns Kommunes hovedbibliotek. De første folkebiblioteker var en del af fattigvæsenet. De bedre stillede havde læseforeningerne. Det vender vi tilbage til. Biblioteket flyttede ind i 1983 i denne bygning, som tidligere har tjent som Daells Bolighus. København har i modsætning til Aarhus aldrig haft en selvstændig biblioteksbygning, hvor man i Aarhus har Dokk1.
Holbergs træ, Universitetsbiblioteket, Frue Kirke, Metropolitanskolen,
A.
Området mellem Rundetårn og Frue Kirke kaldes Latinerkvarteret.
Det hedder Kannikestræde fordi Frue Kirke i 1400-tallet havde tilknyttet hele 12 præster, de såkaldte kannikker. Kannikkerne var internationalt skolede, som lagde grunden til Latinerkvarteret. Der er tale om en lang tradition med lærde i Latinkvarteret.
Her lå professorgårdene og kollegierne. Holberg boede på hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde. I dag finder vi Holbergs træ en kastanje. Træet fra Holbergs tid er fældet efter 234 år. Ole Rømer boede i Store Kannikestræde 16, kendt for sit astronomiske arbejde, sine planetmaskiner og opdagelsen af lysets tøven
Hele Latinerkvarteret brændte under Københavns Brand i 1728 – også Ole Rømers hus. Den gjorde 20 pct. af befolkningen hjemløse. Branden opstod ved Vesterport om aftenen og vinden bar ilden over de stråtækte tage i 60 timer og raserede alt på sin vej
B.
Universitetsbiblioteket flyttede i 1856 fra loftet over Trinitatis til denne bygning. Det er den første offentlige bygning, bygget efter en arkitektkonkurrence. Arkitekturen er historicisme med italiensk inspiration. Indvendig er det en lang sal i to etager. med reoler på begge sider. Salen har et loft af ornamenterede smedejernsbuer og et bemalet loft i blå farver. I begyndelsen kunne kun professorerne benytte Universitetsbiblioteket, men i denne bygning blev indrettet en læsesal for de studerende. Den blev åben om aftenen, da man fik elektrisk lys i 1891.
Frue Kirke Kirken ligger på indre Københavns højeste punkt og samme sted har Københavns Universitet altid ligget. Pladsen foran kirken var kirkegård. Denne og andre kirkegårde i indre København blev nedlagt og erstattet af Assistens Kirkegård, som netop skulle assistere.
I dag er det kirke nr. 3 på stedet. Den første brændte i 1300 tallet. Den næste var opført i gotisk stil. Den havde et stort spir, som var mål for englænderne under terrorbombardementet af København i 1807. Kirken brændte ned til grunden og blev genopført i nyklassicistisk stil af arkitekt C.F: Hansen.
Universitetsbiblioteket startede i et kapel i Frue Kirke med en boggave fra professor Peter Albertsen i 1482. Det var 24 håndskrifter om teologi, filosofi og medicin. Bogtrykkunsten var helt ung, så al vigtig litteratur var håndskrifter.
D:
Metropolitanskolen. Skolens bygning blev benyttet 1731-1938. Oprindeligt var den en latinskole. Omkring 1800 besluttede man, at latinskolerne i stiftsbyerne skulle kaldes katedralskoler. Man kaldte denne skole for Københavns latinske Katedralskole, men roskildebispen protesterede. København var en del af Roskilde Stift, så derfor måtte kun skolen i Roskilde kalde sig katedralskole. Københavns Stift blev først oprettet i 1922. Frue Kirke blev domkirke, men navnet Metropolitanskolen var så indarbejdet, at man ikke ændrede navnet. I dag er skolen en del af Gefion Gymnasium, som ligger på Østervold. Skolen er mest kendt fra Hans Scherfigs: ”Det forsømte forår”.
Gråbrødre Torv
Torvet har navn efter Gråbrødreklosteret eller Franciskanerklostret, der lå på stedet indtil reformationen i 1530’erne. Franciskanerne var tiggermunke. Klostret blev revet ned og Rigshovmester Corfitz Ulfeldt, der var gift med Chr. 4s datter Leonora Christine, byggede en gård på stedet. Efter deres forræderi stod der en skamstøtte over Ulfeldt på pladsen indtil 1840. Borgerne skulle spytte på skamstøtten, som havde teksten: “Corfitz WF forræderen, Till Æwig Spott, Skam og Skiendsel”. Pladsen skiftede navn fra Ulfeldts Plads. Skamstøtten står på nu Nationalmuseet.
Helligåndhuset, Niels Hemmingsens Gade
A.
Roskildebispen oprettede omkring 1300 et helligåndshus, dvs. et fattighus. Den katolske kirke tog sig af de fattige og syge. Senere fik kong Hans pavens tilladelse til at oprette er kloster for Helligåndsbrødrene, som var en hospitalsorden. Efter reformationen blev den sognekirke. Den var også offer for Københavns Brand i 1728. Tårnet styrkede ned, hvælvingerne brasede sammen og kun ydermurene stod inden genopbygningen.
Bogtrykkunsten førte til en eksplosion i bøger. Universitetsbiblioteket startede i Frue Kirke, men flyttede til Helligåndshuset i 1530 da forholdene i Frue Kirke blev for snævre.
Siden reformationen har Helligåndskirken været en kommunal bygning og efter første Verdenskrig var Helligåndhuset filialbibliotek for Københavns Biblioteker. En har i sine erindringer fortalt, at han kom ned ad Strøget og blev fanget af et lysskilt i mørket om, at her var et bibliotek.
B.
Niels Hemmingsen var præst ved Helligåndskirken i 1600-tallet lige efter reformationen. Han studerede i Luthers hjemby Wittenberg. Han var en del af reformationen rygrad. Han var professor, rådgiver for kongen og for rigsrådet. Han blev siden involveret i en strid om den calvinske lære. Det førte til at han blev afsat fra universitet og embedet ved Helligåndskirken. I stedet blev han kannik i Roskilde, langt væk fra magtens centrum. Her altså et eksempel på en kannik, som havde været professor i græsk og teologi.
Nikolaj Kirke, Hans Egede
A.
Nikolaj Kirke var oprindeligt de søfarendes kirke. Den brændte ved en anden brand i 1795. Kirketårnet blev ombygget til slagterboder og fik navnet Maven. I 1909 genopbyggede brygger Jacobsen kirkebygningen. Den var ikke planlagt som kirke, men som hovedbibliotek for Københavns Biblioteker og som udstillingssted. Københavns første hovedbibliotek boede her indtil 1957, hvor det flyttede til Kultorvet. Derfra flyttede det til Krystalgade over for Synagogen
Hans Egede og Gertrud Rask. Mindesmærke om den dansk-norske missionær, hvis indsats er meget omdiskuteret i dag. Både statuen i Nuuk og ved Marmorkirken har været overhældt med rød maling, men vist nok ikke denne. Han er uddannet teolog fra Københavns Universitet og blev præst i Nordnorge inden han drog til Grønland. Man skal tænke på at flere store ”danske” i virkeligheden er nordmænd: Tordenskjold, Hans Egede og Holberg
Læseforeningerne
A.
Kvindelig Læseforening Gammel Mønt 1. Nu skal vi høre om læseforeningerne. En af dem var Kvindelig Læseforening, som opstod 75 år efter ”de gamle læseforeninger”, fordi kvinder var forment adgang til mændenes læseforeninger. Nu står vi foran Kvindelig Læseforenings bygning. Den blev stiftet i 1872 af borgerskabets kvinder og hvor Sofie Alberti var en dynamisk formand i en meget lang periode, hvor hun bl.a. stod for opførelsen af denne bygning, tegnet af en af tidens førende arkitekter Ulrik Plesner, som også tegnede Studenterforeningens bygning på H.C. Andersens Boulevard. Ud over et mægtigt bibliotek afholdt man arrangementer og møder. På toppen var et damehotel med 24 værelser. Sofie Alberti er en interessant og betydningsfuld person. Sophie var datter af overretsprokurator Carl Christian Alberti, en kendt Venstrepolitiker, Storesøster til P.A. Alberti, ham med svindelskandalen. Det influerede ikke på Sofie. Hun var aktiv kvindesagskvinde, medlem af flere kvindelige valgretsforeninger, kasserer i den kvindelige kunstnersammenslutning Cirklen, medstifter af Danske Kvinders Fredsforening,1906 og i repræsentantskabet for Kvindernes Bygning ovre i Niels Hemmingsens Gade. Hun arrangerede bl.a. møder med internationalt kendte kvindelige fredsforkæmpere.
B
Østergade 24 og 15. Efter 1800 voksede borgerskabets betydning og i skabte egne rammer for at mødes i egne rammer for samfundsdebatten. De blev kaldt læseselskaber. De havde store biblioteker, udlån, læseværelse, rygeværelse og restaurant. To af de helt store lå her: Østergade 24: Læseselskabet Athenæum 1824. Søren Kierkegaard kom her og Østergade 15 Læseselskabet Kongens Klub 1877. Her var Knud Lyne Rahbek formand. Enevælden var ikke fornøjet med, at man privat tog del i samfundsdebatten og politispioner overvågede mange møder. Et af de første læseselskaber hed Clio. Her var dr. Dampe medlem, da han i 1820 blev arresteret, anklaget for højforræderi og majestætsfornærmelse bl.a. fordi han havde ønsket. at de blev indkaldt til en demokratisk nationalforsamling. Han blev dømt til døden, men straffen blev ændret til en livsvarig fængselsdom, Han var i fængsel indtil grundloven. Hvor han blev en fri mand og kom på finansloven som demokratiets første martyr.
Kongens Nytorv og Frederiksstaden
A.
Vi står ved den gamle Østerport. Atter er Chr. 4 på spil, da han besluttede at udvide København til og med Kastellet. Det var dog sønnesønnen Chr. 5, som realiserede planerne. Han anlagde Kongens Nytorv 1670 for at markere enevældens magt. Det femte ben skal understøtte rytterstatuen af Chr. 5.
Bydelen til højre for St. Kongensgade hedder Frederiksstaden og blev anlagt i anledning af den oldenborgske slægts 300 års jubilæum i 1749 med Amalienborg som centrum. Bydelen er opkaldt efter Frederik 5, som ses på rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads
B.
Gjethuset lå til venstre for Det Kgl. Teater. Her lå Det Kongelige Garnisonsbibliotek i 1785 sammen med en militær højskole. På det tidspunkt udvikledes krigsvidenskaben og det krævede en højere læreanstalt for officererne.
Rytterstatuen på Amalienborg blev støbt i Gjethuset. Den var så stor, at man måtte rive en mur ned, da den skulle flyttes
C.
Otto Thotts Palæ (Den franske ambassade). Palæet har navn efter greve Otto Thott, 1760. Statsminister og en af Danmarks største jordbesiddere, bl.a. omkring Gavnø. Palæets have gik helt ned til Palægade. I haven bag palæet byggede Thott en bygning i to etager. I stueplan var vogne og heste, på første sal bibliotek og på anden sal kunstkammer. Biblioteket var Danmarks største private bogsamling nogensinde med mere end 200.000 bind.
Charlottenborg, H.C. Andersen
A,
Slottet blev købt i 1700 af Chr. 5’s enke Charlotte Amalie af Ulrik Frederik Gyldenløve, som var uægte barn af Christian IV og Kristine Munk. Siden har slottet båret navnet Charlottenborg. Efter arv endte det hos Chr. 6., altså staten.
I årtierne efter 1750 skabes det moderne Danmarks med Videnskabernes Selskab, og Landhusholdningsselskabet. Man havde forståelse for, at landets rigdom byggede på moderne landbrugsproduktion, industri, handel og moderne videnskab samt en uddannet befolkning.
Endnu et eksempler her er Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster 1754 skulle tilbyde en formel uddannelse. Det rummede også fra start et anseeligt bibliotek, som stadig eksisterer.
Botanisk Have blev 1774 flyttet fra Amalienborg til at ligge bag Charlottenborg. Også botanikken blev videnskabeliggjort efter Carl von Linnés klassifikation af planter, og sammen med Botanisk Have oprettede man et bibliotek med læge Georg Christian Oeder som leder. Han havde forsøgt at få en doktorgrad ved universitetet, men den blev forkastet på grund af for dårlige latinkundskaber. Kongen ansatte ham og han forestod udgivelsen af Flora Danica, som betaltes af kongens kasse.
B.
- H.C. Andersen havde aldrig en fast bolig men boede altid til leje eller på nas mod at han læste højt for børnene. Han boede tre forskellige steder i Nyhavn først i nr. 20, så 67 og i sine sidste leveår i nr. 18. Af andre kendte bor Lars Løkke Rasmussen her på hjørnet.
Frederiksstaden
A.
Chr. 4 havde planlagt, at den nye bydel skulle udstråle fra en påtænkt Sct. Annæ Kirke i nærheden af Statens Museum for Kunst. Det svarer til Chr. 4.s opfattelse af religionens centrale betydning Det ændredes under Chr. 5 og Frederiksstaden fik sin nuværende kvadratiske form med Amalienborg som centrum. Det svarer til enevældens opfattelse af magtens centrale betydning.
B.
På Amalienborg fik Danmarks rigeste mænd ”an offer you can’t resist”. I en ensartet plan skulle de opføre fire palæer. Det fornemste var Moltkes Palæ – senere Chr. 7s palæ. Adam Gottlieb Moltke (1710-1792) var under Frederiks 5 (ham med rytterstatuen midt på pladsen) statens øverste embedsmand og Danmarks rigeste mand. Det pragtfulde interiør i palæet er skabt af Moltke og tjener stadig som ramme om majestætens nytårstafler.
I pavillonen til venstre indrettedes et pragtbibliotek i hele bygningens højde, hvor farverne var holdt i berlinerblå, på dansk ”madam blå”. Det var ikke så stort som Thotts bibliotek med 100.000 bøger, men i udstyr var Moltkes bibliotek et pragtbibliotek, hvor 60.000 bøger var læderindbundne med Moltkes ekslibris. Moltkes bibliotek med bøger inden for alle videnskaber skulle symbolisere enevælden som kunstens og kulturens mæcen.
Hofintriger stødte Moltke fra magten efter Frederiks 5s død. Han kæmpede for at opretholde tidligere storhed, men ved hans død solgtes bygninger og bogsamling. Kongefamilien havde hidtil boet på Christiansborg, men da det brændte i 1794 købte kongefamilien flere palæer på Amalienborg. Den sindssyge Chr. 7 flyttede ind i Moltkes Palæ. Hans søn den senere Frederik 6 flyttede ind i palæet på den anden side af Amaliegade. For at kunne kontrollere sin far byggede man kolonnaden med en gang på toppen mellem de to palæer. Samtidig nedbrød man Moltkes fornemme biblioteksrum for at gøre det til trappehus.
I nærheden var i øvrigt også andre pragtbiblioteker skabt af enevældens ledende skikkelser. Her skal især nævnes udenrigsminister Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-72), som indrettede et tilsvarende pragtbibliotek på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade i et palæ, som stadig bærer hans navn.
C.
Amaliegade 38. Det Classenske Bibliotek. Moltke døde i 1792. I 1789 udbrød den franske revolution. Det ændrede samfundssynet, også i Danmark og kommer bl.a. til udtryk i Det Classenske Bibliotek.
Det Classenske Bibliotek åbnede i 1795 og var i modsætning til de andre rigsmænds biblioteker et offentligt bibliotek. Formuen til biblioteket blev skabt af generalmajor Johan Frederik Classen (1725-1792) bl.a. på krudtværket i Frederiksværk. Han døde barnløs. Han oprettede testamentarisk Det Classenske Fideikommis, som bl.a. skulle skabe et bibliotek. Det skete ved broderen Peter Hersleb Classen (1738-1825). Han havde opholdt sig i Frankrig under den franske revolution. Han tog oplysningstidens ideer med til Danmark og indrettede i oplysningstidens ånd et fagbibliotek for naturvidenskaberne og praktiske fag. Det svarer til en opfattelse den videnskabeligt funderede rationalitets centrale betydning
Bibliotekssalen er så høj som søjlerne og med et galleri for oven. I 1860’erne var det en almindelig opfattelse at staten også skulle understøtte naturvidenskaben og især landbrugsvidenskaben. Det Classenske Bibliotek blev opløst og bøgerne overført til Universitetsbiblioteket og Landbohøjskolen.
I øvrigt var det Det Classenske Fideikommis – og indtil 1880’erne ikke staten – som understøttede den fremvoksende moderne lægevidenskab med medicinsk litteratur og især tidsskrifter med hvad det betød for folkesundheden. Med den viden man havde, kunne København uden for Københavns beklumrede volde 1858-63 bygge Kommuehospitalet som et af verdens mest moderne hospitaler.
Bygningen er lige nu sat til salg af Kulturministeriet. Bygningen til venstre for biblioteksbygningen huser stadig Det Classenske Fideikommis.
Niels Juel, Holmens Kirke
A.
Her kan vi vende tilbage til uddannelserne. Som øvrige adelige i 1600-tallet fik han en militær uddannelse. De fik ikke deres uddannelse på universitetet men på Sorø Akademi. Desuden indgik udlandsrejser i unge adelsmænds uddannelse. Efter enevældens indførelse gik de adelige også i statens tjeneste.
B.
Holmens Kirke Som navnet siger lå kirken tidligere på en ø. Tordenskjold er begravet her. Den store søhelt døde ved en kåre i duel efter et minut. I Chr. 5s Danske Lov var duel blevet forbudt. Tordenskjold blev derfor nægtet en kristen begravelse. Alligevel blev hans lig anbragt i kapellet, men først i 1995, altså for kun 27 år siden
Christiansborg
Oprindeligt lå Absalons borg her. Senere byggede man som et kludetæppe af bygninger Københavns Slot. Det Kongelige Bibliotek startede i nogle rum på Københavns Slot. Her lå også Blåtårn, hvor Leonora Christine sad i fængslet på tredje sal i 22 år.
For at markere enevælden rev man det gamle slot ned og byggede i 1700-tallet et moderne slot i rokokostil. Den nuværende bygning er det såkaldte 3. Christiansborg, da de to forrige brændte. Også efter at Det Kongelige Bibliotek flyttede har der været kongelige håndbiblioteker på Slottet. Dronningens håndbibliotek er i dag på Amalienborg. Oprindelig var slottene kongernes bolig. Også i det nuværende slot er bolig til kongen, men familien foretrak at bo på Amalienborg. Nu rummer slottet Folketinget, som også har sit eget bibliotek.
Det Kongelige Biblioteks have, Kunstkammerbygningen
A.
Den imponerende bygning over for Christiansborg blev bygget i 1660’erne. Også den skulle markere enevældens pragt og samle videnskab og militær under ét tag: I stueetagen var kanoner, på førstesalen indrettedes Danmarks dengang største sal med Det Kongelige Bibliotek og på anden sal Kunstkammeret, det senere Nationalmuseum. Det Kongelige Bibliotek voksede og voksede og havde til sidst hele bygningen og en del af tøjhuset til højre.
B.
Det Kongelige Biblioteks Have Det er en gammel krigshavn, hvor skibene blev apteret. Våben i Tøjhuset til den ene side og proviant til den anden. Her blev masterne hejst. Man kan stadig se ringede, som fortøjerede skibene i murene. Med dampskibene mistede den gamle krigshavn sin betydning Flåden flyttede til Holmen.
C.
Det Kongelige Biblioteks 1906-bygning. Militæret forlod området og man byggede et nyt Kongelige Bibliotek i 1906 på området. For at spare penge er bygningen bygget oven på et gammel galejhus. Man brugte galejer til at trække skibene ind og ud ad havnen.
Haven foran biblioteket henlå som ingenting i 20 ås og fik navnet tundraen. Da man skulle flytte bøgerne fra den gamle til den nye bygning, opførte man en træbro med trækspil, så bøgerne kunne køre på vogne. Til opgaven var udkommanderet menige soldater under ledelse af en officer til at forestå flytningen.
Den Sorte Diamant. Da Det Kongelige Bibliotek endnu en gang led af pladsmangel opførte man ud bygningen Den Sorte Diamant i 1999. Det Kongelige Bibliotek rummer Danmarks ældste bog, Gutenbergbiblen og mange andre sjældenheder. Hele Otto Thotts håndskriftsamlingen er skænket til biblioteket. En rygrad i nationalbiblioteksopgaven er pligtafleveringen, som har eksisteret siden 1697 og fra 1780 med det udtrykkelige formål at indsamle kulturarven.
Tilbage til Historiske Vandringer
Historiske Vandringer er støttet af Nordea-fonden:
