Historiske Vandringer – Gennem 10.000 år af danmarkshistorien

Historiske Vandringer-logo

Haderslev Tunneldal er en af Danmarks længste tunneldale.

Tunneldalen omkranses af fantastiske landskabsformer fra istiderne som fx rillebakker, et varieret morænelandskab, skov, dam, dødishuller og naturgenopretningsprojekter, og er samtidig rammen om af et hav af kulturminder.

Her er fundstedet for Danmarks ældste grav, der er mere end 10.000 år gammel, fortællingen om et vaskeægte industrieventyr og desværre også historien om en af danmarkshistoriens største katastrofer til vands, nemlig ulykken på Haderslev Dam i sommeren 1959.

Turen går bl.a. til Tørning Slot og Mølle, gennem Pamhule Skov, til Christiansdal, videre til Haderslev Dyrehave og Haderslev Dam.
Turen er for let øvede vandrere. Vi bevæger os fra 0 – ca. 35 m over havet gennem skov, by og vådområder. Ruten er ca. 15 km, mest på stier og grusveje og ca. 2 km på asfalt.

God tur!

Startsted: Hammelev Kirke Slutsted: Samme sted

Sådan går du turen

Følg turen på Outdooractive eller Historisk Atlas.

Du kan også benytte denne folder, som kan downloades og evt. printes.

Denne Historiske Vandring er lavet af Museum Sønderjylland og Dansk Vandrelaug Kolding afd.

Læs her, hvordan du bruger Outdooractive eller Historisk Atlas på din tur.


Historiske Vandringer

er støttet af:

Nordea-fonden støtter På toppen med Dansk Vandrelaug